
Bestemt ikke alt, hvad Google rører ved, bliver til guld. Meget gør, men de berømte briller fra 2013 gjorde Google meget for at glemme i årene efter. Google Glasses var ellers første gang, at den store verden fik intelligente briller med Augmented Reality (AR) at se. Nok for tidligt. For 10 år siden var hverken publikum eller industrier, der skulle udnytte teknologien, klar til fremtidens briller. Nu vender Google så til de flestes overraskelse tilbage med en ny version af brillerne. Langt mere elegante at skue og med en klar idé. Den manglede Google ved første tilløb. Meningen denne gang er at hjælpe folk – ikke bare vise dem sjove nye kreative muligheder, sådan som Snapchat eller Facebook gør…