
(Opdateret) Sidste nat omkring midnat dansk tid lukkede det sociale medie Twitter permanent for den amerikanske præsident Trump. Netop Twitter har ellers været præsidentens foretrukne kommunikations-kanal. Her har Trump over 88 millioner følgere og har siden sin debut på platformen den 4. maj 2009 afsendt flere end 57.000 tweets. Ligesom Facebook, Instagram og Snapchat har Twitter haft udstedt en foreløbig karantæne mod præsidenten siden i onsdags, hvor Trump tilhængere stormede det amerikanske parlament. Fem mennesker blev dræbt ved angrebet. Twitter er imidlertid det første sociale medie, der smider præsidenten permanent ud. Om de andre følger efter, får vi sikkert at se i løbet af weekenden. Trumps reaktion ventede da heller ikke længe på sig: Nu måtte han overveje at oprette…