Berømt Beosystem får et dyrt comeback

Telia har landets bedste 5G mobilnet

(Foto: Frederik Lipfert / Unsplash)

Danskernes dataforbrug stiger hvert år med over 20 procent. Derfor er det vigtigt at have stabile og stærke mobil-netværk som central del af samfundets infrastruktur.

Af samme grund har teleselskaberne hele tiden travlt med at forbedre og udbygge deres mobil-netværk.

5G er efterhånden blevet en selvfølge i de fleste danske byer, så nu går opgaven på at udbygge og skabe yderligere bredbånd med plads til flere datakrævende brugere.

Med 979 af 1.000 mulige point tager Telia den højeste score blandt alle danske mobilselskaber i en ny hastighed-sammenligning, som det uafhængige analyse-firma umlaut har foretaget.

Dermed bliver TDC og YouSee skubbet af pinden. De har ellers længe pralet af at have det bedste 5G mobilnet i Danmark.

(Infografik: umlaut)

 

Ud over den højeste total-score placerer Telia sig bl.a. sommer nummer ét i kategorien stemme-opkald med 354 af 360 point.

Inden for ”data-transmission” ligger Telia og TDC på lige fod med 625 af 640 mulige point, mens Telia fører an, når det gælder mobil-nettets stabilitet.

Endelig har Telia, TDC og Telenor alle den fineste 5G tilgængelighed i landets fire største byer København, Aarhus, Odense og Aalborg. Samtlige havde en dækning på 97 procent.

Umlaut har udviklet en måle-metode, som er blevet de facto international branche-standard for tests af mobil-netværk.

Hvor andre tests typisk er baseret på stationære målinger, benytter umlaut dynamiske tests og imiterer dermed den reelle bruger-adfærd.

(Infografik: umlaut)

 

Det sker f.eks. ved at måle hastigheden i bevægelse og på populære websider som f.eks. YouTube, dba.dk eller Aula.

På den måde er afprøvningerne mere realistiske og krævende for mobilnettet, der testes på dets evne til at håndtere, når brugeren flytter sig mellem master. Med en rullende streaming-forbindelse, under et opkald eller, mens den pågældende gamer.

Den nye 2024-undersøgelse fra umlaut omfatter 25 danske byer samt de store forbindelses-veje og transport-korridorer.

Samlet set har umlauts testfolk tilbagelagt 6.506 kilometer på deres runder til bl.a. København, Odense, Aarhus, Aalborg (inkl. Nørresundby), Hørsholm, Hillerød, Holbæk, Køge, Svendborg, Sønderborg, Kolding, Viborg, Vejle, Silkeborg, Hjørring, Helsingør, Roskilde, Næstved, Slagelse, Fredericia, Esbjerg, Holstebro, Horsens, Herning og Randers.

For Telia kommer resultatet som en gave fra himlen. Det tidligere svensk-ejede teleselskab blev for nylig overtaget af Norlys og skal nu finde sine ben af stå på i den hurtigt voksende jyske energi- og telekoncern.

Her fokuserer man ikke kun om den rene hastighed og den komplette dækning af landkortet, men også om vigtige faktorer som respons-tid, netværks-kapacitet og stabilitet i data-trafikken….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Berømt Beosystem får et dyrt comeback