Kun hver fjerde læser og hører i hard-copy

Dykkere kan nu bruge GPS under vand

(Foto: EvoLogics)

GPS satellit-systemer virker normalt ikke under vandets overflade, fordi modtager og satellit ikke kan «se» hinanden direkte.

Derfor kan dykkere have problemer med at spore deres geografiske position præcist på et digitalt landkort på f.eks. en smartphone under vand.

Et tysk tech-firma har nu fundet løsningen, som man f.eks. kan benytte Google navigation, mens man befinder sig flere meter nede i dybet.

Denne bøje i vandoverfladen holder kontakt mellem dykkere og ledsagehold i vandoverfladen. (Foto: EvoLogics)

Det nye Diver Navigation System (DNS) fra EvoLogics bruger tre forskellige elementer til at løse udfordringen – en dykker-konsol, en tracker-enhed og en bøje. Sidstnævnte kaldes for en USBL – Ultra Short Base Line.

Sidstnævnte lader man flyde på vandoverfladen over dykke-området, hvor USBL’en sender små akustiske ”ping” gennem vandet.

Pingene opfanges af tracker-enheder, der er monteret på dykkerens iltflaske. Her kvitterer enheden automatisk på hver ping med sit eget svar-lydsignal, som bøjen modtager.

Ved at analysere den tid, der går mellem hvert ping, kan EvoLogics computer og software beregne dykkerens øjeblikkelige position i forhold til bøjen. I den forbindelse registrerer DNS også retningen, hvor ping-signalet kommer fra.

Inde i bøjen, der ligger i vandoverfladen, sidder så en GPS satellit-modtager i stil med den, vi kender fra smartphones og smartwatches.

Dykkerens position kan derefter vises ganske præcist på et display – som en slags Google Maps navigation under vand. Vel at mærke både hos dykkeren selv og hos vedkommendes ledsage-hold på vandoverfladen i f.eks. en båd.

Mere udstyr kræves ikke for at give dykkere adgang til GPS navigation under vand. (Foto: EvoLogics)

Via DNS kan brugerne også tjekke deres position i forhold til andre dykkere i gruppen. Bøjen i vandoverfladen kan nemlig holde styr på op til fem tracker-enheder på samme tid.

Endelig rummer bøjen så også Wi-Fi, så dens data kan transmitteres trådløst til bådens besætning. Den kan løbende vide, hvor dens dykkere befinder sig præcist og sende / modtage beskeder til kollegerne under vand.

Ifølge EvoLogics har de første udgaver af DNS en rækkevidde på 1,5 kilometer under vand. Nøjagtigheden er plus / minus 10 centimeter, og vanddybden kan være op til 50 meter.

De indbyggede batterier i bøje, tracker og display-enhed skal kunne køre i otte timer på en opladning, hvilket må være rigelig tid for dykkere. De plejer ikke at befinde sig ”nedsænket” så længe ad gangen….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kun hver fjerde læser og hører i hard-copy