OnePlus 6 brager ind på hitlisten

Elcykel for selvbyggere

Hvis man ikke ligefrem er inkarneret cykelrytter – eller blot vil holde kondien oppe i pæne tal – kunne mange danskere uden tvivl ønske sig en elcykel. Tænke sig at få lidt elektrisk assistance til ens egen rugbrødsmotor, når det går op ad bakke, modvinden er for stærk – eller barnet for tungt at transportere rundt på cykel.

Typisk er der dog to ting, som forhindrer folk i at købe en elcykel – ud over hangen til motion. Det er dels prisen på en ordentlig elcykel. Dels kærligheden til den cykel, man allerede har.

De mennesker er målgruppen for et stadig større antal iværksættere, der bruger f.eks. online platformen Kickstarter til at hente finansiering til deres elcykel projekter. En af de mest succesrige har sågar et dansk navn. Copenhagen Wheel er et cykelhjul med indbygget elmotor i navet.

Det seneste bidrag til skaren af gør-det-selv opgraderinger til elcykel kommer fra britiske Revolution Works. De hævder, at man kan bygge sin egen cykel om til eldrift på bare ti minutter – og uden krav om, at man har evner som en cykelsmed.’

Revos systemet består af tre dele: En 209 watts elmotor, der driver baghjulet via en rulle. Et batteri, som monteres på stellet, hvor man ellers ville have vandflasken. Plus en sensor, der placeres ved pedalerne. Den registrerer, når cyklisten begynder at træde tungt og tilfører så automatisk elektrisk assistance til baghjulet.

Det mest revolutionerende ved Revos er ikke princippet. Det har man set før. Det er konstruktionen, som gør det muligt at ændre næsten alle cykler til eldrift. Og det er prisen: Hvis man forudbestiller Revos nu, kan et komplet kit fås for 349 britiske pund. Det er ca. 3.000 kroner.

Elmotoren monterer man under sædet på cyklens stel. Den sidder i et lille rør af kunststof, hvor den nederste del er åben med en rulle, der kan trække baghjulet frem. Batteri ”flasken” har plads til et eller to Li-Ion elementer – 100 eller 209 Wh. Endelig sættes den magnetiske sensor ved kædetrækket og forbindes til motoren med en tynd ledning, som man fører langs stellet.

I standard versionen har Revolution Works helt undladt manuel styring af elmotoren – f.eks. med en omskifter på cykelstyret. Filosofien er, at automatikken skal hjælpe cyklisten med elkraft, når han eller hun har brug for det. Med præcis den mængde assistance, der er brug for. Jernhesten skal ikke laves om til en racercykel for de dovne.

Revos kan maksimalt assistere, indtil cyklen når en tophastighed på 25 kilometer i timen. Systemet kobler automatisk fra, når man bremser op eller står stille. Et kort hak bagud med pedalerne vil koble elmotoren fra under kørslen. Kan man se, at der kommer en grim bakke forude, kan man tænde eldriften med nok en lille bremsebevægelse bagud med pedalerne.

De cykelglade englændere har allerede nået det beløb i finansiering, som de ønskede på iværksætter platformen Kickstarter. Det betyder, at Revos bliver en realitet med de første leverancer til kunderne i oktober….

https://www.youtube.com/watch?v=zzMMzbO5DGc

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus 6 brager ind på hitlisten