Her bliver øretelefoner grønnere

Nu får Android også ”find min ting”

(Illustration. Google)

Apple har haft den smarte feature i årevis. “Find min mobil”, hvor man bruger hele netværket af millioner iPhones og små AirTags til at hjælpe med at finde sin stjålne eller bortkomne ting.

Omsider er Apple ikke længere ene om den funktion. Sidste år lovede Google, at den også ville komme til Android, men det er altså først slet nu.

Det nye ”Find My Device” netværk vil teoretisk set omfatte en milliard Android telefoner og tablets, men i første omgang fungerer det kun i USA og Canada. Europa skal følge inden længe.

(Foto: Google)

Android-netværket fungerer i princippet på samme måde som Apples. Det kræver, at telefoner og tablets er forbundet trådløst til små batteri-drevne Bluetooth ”trackers”, der kaldes AirTags hos Apple.

I modsætning til Apple vil Google ikke selv sælge trackers til det nye netværk. Det lader mange andre om, og der vil uden tvivl dukke rigtigt mange Android-mærker i de kommende måneder.

Motorola er den første store smartphone-producent, som har meldt sig under fanerne. Det samme har tilbehørs-specialister som Pebblebee, Jio, Chipolo og Eufy.

Sådan ser det ud, når en forsvundet ting er fundet ved hjælp af det store netværk af Android enheder. (Foto: Google)

Google dukker dog op på en anden måde i netværket: Googles Pixel 8 og Pixel 8 Pro telefoner vises nemlig i ”Find My Device” app’en, selvom de er slukket, eller deres batteri er dødt.

Ligesom Apples ”Find My” netværk har Googles nye sin store styrke i størrelsen. I teorien er der utroligt mange brugere af Android enheder, som kan hjælpe med at finde ens forsvundne gadget.

Det kræver dog, at man accepterer at deltage i et netværk, hvor ens Android enhed bidrager anonymt og sikkert med sine GPS lokations-data.

Pebblebee bliver blandt de første til at levere tilbehør til det nye “Find My Device” på Android. Det bliver både clips, kort og “tags”. (Foto: Pebblebee)

Google oplyser, at man har indbygget ekstra sikkerheds-filtre, så hackere og andre cyber-kriminelle ikke kan spore bestemte Android enheder eller ”stalke” brugere.

Desuden har Google samarbejdet med Apple om, at ”stalking” ikke kan foregå på kryds og tværs af de nu to forskellige ”Find min” netværk.

Arbejde på kryds og tværs mellem iPhone og Android kan systemerne dog ikke, hvilket ellers ville være super for de familier og firmaer, hvis medlemmer ejer både Apple og Android mobiler.

I praksis fungerer det nye “Find my device” system ved, at man anbringer en trådløs tracker på sin telefon, nøglebundt, tegnebog, taske, kuffert, værktøjskasse, rygsæk, bil eller cykel.

De nærmeste Android mobiler vil ”pinge” dem via Bluetooth, og man vil få oplyst placeringen af sin bortkomne ting på sin smartphone, når flere Android enheder har ”mødt” den.

Den nye “Find My Device” feature vil kræve, at man har mindst Android 9 fra 2018 installeret på sin mobil eller tablet.

Eftersom Google kommer med Android 15 senere i år, er der nok ikke særligt mange, som stadig roder rundt med et så gammelt styresystem som Android 9….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her bliver øretelefoner grønnere