Syv gode grunde til at bruge Google Gemini AI

LinkedIn er hoppet i spil

(Foto: Airam Dato-on / Pexels)

Det Microsoft-ejede sociale medie LinkedIn er mest kendt for sine stillings-annoncer og karriere-rådgivning, men sjov og ballade vil de færreste nok beskylde LinkedIn for.

Sådan var det indtil nu, men ikke længere. LinkedIn har nemlig lanceret sine første egne spil. Det er tre Wordle-lignende puslespil, som man kan finde i LinkedIn app’en.

Spillene har ligger der længe, men det var først i går, at LinkedIn officielt præsenterede dem. Måske fordi det sociale medie ikke rigtigt vil være stå ved dem.

Det ville dog være helt forkert. Wordle er nemlig blevet en global online-bølge, efter at ”New York Times” købte spillet i 2022.

Siden har mange (seriøse) publikationer prøvet at kopiere succes’en med deres egne udgaver af ord- og puslespil.

Måske også for at skabe mere bredde i deres læser-underholdning end Sudoku, som har været her og der og allevegne i efterhånden en del år.

 

LinkedIn ser dog ikke ud til at lancere en egen spil-app, sådan som New York Times har gjort. Det sociale medie vil prøve sig frem med tre små spil og så se, hvordan brugernes reaktion er på det.

(Foto: LinkedIn)

Et af de tre første er ”Pinpoint” – et lille ordspil, hvor LinkedIn brugerne skal gætte emnet, der er fælles for flere viste ord på skærmen.

”Queens” er et puslespil, der minder lidt om en krydsning mellem Sudoku og Minesweeper.

Endelig er der ”Crossclimb”, hvor spilleren skal gætte en serie fire-bogstavs ord og placere dem i den rigtige rækkefølge.

Fra begyndelsen findes de nye LinkedIn spil kun på engelsk, og brugerne kan kun spille dem én gang i døgnet hver.

LinkedIn brugere må åbenbart ikke afledes fra deres job i mange timer om dagen, sådan som det kan være tilfældet med mange andre populære mobil-games.

Til gengæld vil LinkedIn gerne minde sine spillere om, at de skal kigge forbi og udfordre deres kunnen hver dag.

Spillere kan også dele deres score med andre LinkedIn brugere og lade dem ledsage af sjove emoji-fyldte meddelelser.

LinkedIn fortæller i øvrigt, at man ikke har købt de tre spil udefra. De er udviklet af LinkedIns egen nyheds-redaktion, som tilmed har ansat en decideret spilredaktør til formålet.

De nye LinkedIn spil kan også afprøves på din pc ved at klikke her….

 

 

 

…………

Syv gode grunde

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Syv gode grunde til at bruge Google Gemini AI