Gå rundt med tv-skærm på maven

Netflix udvider med 86 videospil

 

(Foto: Netflix)

De tider er for længst overstået, hvor Netflix udelukkende serverede film og tv-serier til streaming publikummet. Netflix satser samtidig på det voksende publikum til video- og mobilspil. ¨

Det bliver understreget med syvtommer-søm, når Netflix vil præsentere et udvalg af 86 forskellige spiltitler inden udgangen af 2023. Yderligere 90 titler er på vej.

Netflix’ nye satsning er delt op i to hoved-strømninger:

Den ene kaldes for “Personalized Playtime” og dækker over, at hvert eneste Netflix medlem kan få skræddersyet spil til sin personlige smag.

Det skal gøre spil-oplevelsen mere relevant, fordi Netflix benytter kunstig intelligens (AI). Den lærer brugernes vaner og forkærligheder at kende og tilpasser automatisk spil-udvalget derefter.

”Beyond Mobile” er så Netflix’ betegnelse for et spil-bibliotek, der går videre end blot titler til mobiltelefoner.

(Foto: Gizchina)

Dermed lancerer Netflix for første gang en ”cross platform strategi”, hvor de samme spil vil kunne benyttes på både smartphone, tablet, og smart-tv.

Blandt de nye adventure-spil titler, der kommer nu fra Netflix, kan nævnes:

”Cozy Grove: Camp Spirit (2024)”, hvor man er en spejder på en uhyggelig ø. Her skal man gøre sig gode venner med spøgelses-bjørne og afsløre hjerte-varme historier.

I ”FashionVerse (2024)” skal man vise sin indre mode-mager i et 3D-univers med elementer af kunstig intelligens. Man kan f.eks. designe sine egne mode-kollektioner og trends.

”Game Dev Tycoon (2024)” sender spilleren tilbage til 1980’erne og genopliver historien om de første år med computerspil. Opgaven er at opbygge sit eget gamer-imperium.

”Sonic Mania Plus (2024)” er Netflix’ egen udgave af Sonic-spil-fænomenet. Her blæser man gennem ikoniske zoner og kæmper mod Dr. Eggmans onde horder af robotter.

Andre nye spiltitler på vej fra Netflix er bl.a. ”Chicken Run: Eggstraction”, ”Braid Anniversary Edition”, ”The Dragon Prince: Xadia”, ”Hades”, ”Monument Valley 1 & 2”, ”Harmonium Music”, ”Katana Zero”, ”Money Heist”, ”Paper Trail”, ”The Rise of the Golden Idol”, ”Rebel Moon”, ”Squid Game Universe” og ”Netflix Stories”.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gå rundt med tv-skærm på maven