Hvem har mon det bedste mobilnet?

Apple iPad Pro slankere og stærkere

(Foto: Apple)

(Opdateret) Det var generelt ventet, at Apple her i eftermiddag dansk tid ville løfte sløret for en ny generation iPad Pro tablets og nogle af dem ville indeholde Apples helt ny M4 super-processor.

De spådomme holdt stik, men Apples nye tablets viser sig at rumme endnu større nyheder. Eller er det bedre at sige stærkere, lettere og slankere.

For første gang kommer iPads nu med OLED-skærme, som Apple hidtil har forbeholdt iPhones og smart-ure. Både den nye iPad Pro med 11 og med 13 tommer displays får OLED.

Når de nye iPad Pro og Magic Keyboard Pro er klikket sammen, ligner de en MacBook til forveksling. Også i ydelse. (Foto: Apple)

Ifølge Apple har OLED flere fordele fremfor de LCD- og MiniLED skærme, som de nuværende iPad Pro modeller er udstyret med:

De skal give bedre kontrast, stærkere farver og en dybere sort. Desuden fylder OLED-displays mindre, hvilket er en af forklaringerne på, at de nye iPad Pro er de slankeste tablets, Apple nogensinde har bygget.

OLED har dog i hvert fald én kendt svaghed i sammenligning med Mini-LED. De er ikke nær så lysstærke og derfor mindre brugbare udendørs i f.eks. sol.

Apple iPad Pro har en ny banebrydende Ultra Retina XDR-skærm med avanceret OLED-teknologi i to lag, som giver en høj lysstyrke. (Foto: Apple)

Det problem vil Apple løse ved at bruge en ny type skærme, der kaldes for ”Tandem OLED”. De skal levere en typisk lysstyrke på 1.000 nits og nå 1.500 nits på toppen.

Det er ikke helt så flot som de seneste Android telefoner fra f.eks. OnePlus eller Xiaomi, men et stort skridt frem for tablets.

Lige så interessant for tempo-freaks er, at Apple giver debut for sin helt nye M4 processor i iPad Pro. De ville normalt dukke op først i MacBooks eller iMac computere.

(Foto: Apple)

At det sker nu i tablets viser, hvor vigtige Apples anser de nye iPad Pro modeller er for mærkets image og tiltrækningskraft for publikum.

Det nye chipsæt i superklasse består af en processor (CPU) og en grafik-motor (GPU), der begge har 10 kerner.

CPU’en er 50 procent hurtigere end M2 processor, der sidder i den nuværende iPad Pro. Grafikken skal håndteres fire gange hurtigere.

Grafikken med den nye M4 processor er op til fire gange hurtigere end på den nuværende iPad Pro med M2 motor. (Foto: Apple)

Apple har hidtil holdt lidt lav profil omkring kunstig intelligens (AI). Det er der ikke længere grund til, for M4 indeholder en ”neural motor” med en AI ’-ydelse på 38 TOPS – tera operations pr. sekund.

Den hastighed er højere end nogen anden processor på markedet i øjeblikket – ikke mindst Intels meget opreklamerede Core Ultra chips.

Først, når Qualcomm kommer med sine Snapdragon X Elite chips, bliver den kunstige intelligens endnu hurtigere – nemlig 45 TOPS.

Den nye Apple Pencil passer kun til de nye iPad Pro. (Foto: Apple)

Og så det mere fysiske:

Takket være anvendelsen af OLED skærme er de nye iPad Pro langt slankere og lettere end forgængerne.

11-tommer modellen er kun 5,3 mm tyk og vejer under 500 gram, mens 13-tommer udgaven er bare 5,1 mm tynd. Det gør iPad Pro til den tyndeste enhed, Apple nogensinde har bygget.

Sammen med iPad Pro vil Apple tilbyde et helt nyt Magic Keyboard og en forbedret Apple Pen:

Tastaturet har fået en række funktions-taster og er bygget med en håndhviler i aluminium. Det får en iPad Pro til at ligne en MacBook laptop til forveksling, når det er klikket på. Helt bevidst fra Apples side.

Det nye Magic Keyboard passer udelukkende til de nye iPad Pro og skal købes som ekstra-udstyr. Det samme gælder den nye Pencil Pro pen, der har fået squeeze og rulle features samt vibrations-feedback.

Den nye iPad Pro er den tyndeste gadget, som Apple nogensinde har bygget. Også slankere end iPhones. (Foto: Apple)

Alle de nye Apple produkter kan bestilles fra i dag. De vil lande i danske butikker fra onsdag den 15. maj.

De to iPad Pro modeller med M4 processor fås I farverne sølv og sort og i konfigurationer med 256 og 512 GB eller 1 og 2 TB lager.

Priserne begynder ved 9.299 kroner for 11 tommer modellen med Wi-Fi. Skal den også indeholde SIM-kort til mobile data, stiger prisen 2.000 kroner. Den større 13 tommer version koster henholdsvis 11.999 og 13.999 kroner.

Det nye Magic Keyboard i hvidt eller sort skal man betale 2.699 kroner for til iPad Pro på 11 tommer og 3.099 kroner til tabletten med 13 tommer skærm. Endelig koster den nye Apple Pencip Pro til iPad Pro 1.199 kroner….

Apple har udviklet et særligt Magic Keyboard til de nye iPad Pro tablets. (Foto: Apple)

Final Cut Pro til iPad 2 har bl.a. Live Multicam, der giver brugerne mulighed for at fange en enkelt scene fra flere forskellige vinkler, uanset om de arbejder med deres egne enheder eller andres. (Foto: Apple)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem har mon det bedste mobilnet?