Electrolux serverer intelligent kogeplade

Her er verdens vildeste elcykel

(Foto af Extreme 600: McLaren)

I de senere år har vi set cykler fremstillet af (eller sammen med) kendte sportsbil mærker som Aston Martin, Porsche eller Lamborghini.

Nu følger den britiske Formel-1 stald McLaren efter med hele fire elcykler af egen avl, hvor den ene skal være markedets absolut kraftigste.

Den leverer nemlig op til 852 watt på toppen og mindst 600 watt i det daglige. Alligevel skal den være gade-godkendt. I hvert fald i England.

Verdens kraftigste elcykel kan ikke køre voldsomt stærkt, men den kan klatre som ingen anden. (Foto: McLaren)

De mange kræfter kan man dog ikke bruge til at køre vildt hurtigt på gaderne eller overhale biler på motorveje med. Topfarten er nemlig begrænset til mere 32 kilometer i timen.

Til gengæld kan man udnytte de mange watt, når man kører i terrænet. De fire nye McLaren elcykler er nemlig designet som rå mountain-bikes.

De nye super-elcykler er (naturligvis) bygget op med lette kulfiber-stel. Det gælder også styret, der er støbt i ét stykke carbon med et integreret display.

Både stel og cykelstyr er fremstillet i kulfiber. Midt i styret sidder et farvedisplay. (Foto: McLaren)

Farveskærmens grafik skal ligge tæt på dem, man finder i moderne elbilers. Styret har også en kraftig forlygte på 1.550 watt.

Topmodellen hedder Extreme og er ifølge McLaren både verdens stærkeste elcykel og markedets kraftigste mountain-bike.

Dens elmotor sidder midtskibs for at sikre en optimal balance i cyklen og sørger samtidig for et lavt tyngdepunkt.

De kraftige versioner af elcyklerne er som udgangspunkt orange, mens de lidt svagere med 250 watt elmotor er grå. (Foto: McLaren)

Som nævnt leverer motoren 600 watt nominelt og 852 som peak. Det sker med et imponerende drejnings-moment på 161 Nm. Det er lige så højt som mange mindre personbilers.

Kræfterne fordeles via en SRAM XX Eagle AXS gearkasse med 12 gear, der skiftes elektronisk. Batteriet er på 720 Wh med 48 volt og 14,5 Ah.

Alle fire McLaren elcykler kommer med samme computer indbygget. Den ikke kun holder et vågent øje med cyklen i bevægelse, men tilbyder også fem trin af elektrisk assistance – Off, Ecco, Trail, Sport og race.

Ligesom i en racerbil har McLaren brugt center-motorer på sine nye elcykler. (Foto: McLaren)

Der er forskel på elmotor, hjul og affjedring mellem de fire McLaren cykel-modeller:

Extreme-udgaven er f.eks. bestykket med en forgaffel, der har RockShox Lyrik Rush RC affjedring med 160 millimeters vandring. Baghjulet er ophængt i en RockShoxRS Deluxe Select+ gaffel medf 145 mm vandring.

Hjulene er på 29 tommer foran og 27,5 bagpå med Pirelli Scorpion Enduro dæk. Cyklen standses ved hjælp af SRAM G2 RE skivebremser.

De to ”mindste” McLaren elcykler må nøjes med en 250 watts motor. Her ligger priserne på mellem 7.950 og 10.950 dollars.

McLaren sælger også en luksuriøs Sport model med 600 watt elmotor til 8.950 dollars, mens man skal betale fra 11.950 dollars eller ca. 84.000 kroner for den vilde Extreme udgave.

McLaren oplyser, at de fire elcykler kan bestilles på mærkets hjemmeside….

Alle fire McLaren elcykler har en kraftig forlygte på 1.550 watt indbygget. (Foto: McLaren)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Electrolux serverer intelligent kogeplade