Apple iPad Pro slankere og stærkere

Nu fås ægte AI-telefon til rigtig god pris

(Foto: Google)

(Opdateret) Google har samme problem som alle andre smartphone fabrikanter – måske stærkere end de fleste andre. Nemlig at al fokus og opmærksom retter sig mod topmodellen.

Det er synd, for Googles Pixel telefoner med et ”a” i enden er bestemt ikke svagbrystede og skrabede, bare fordi de sælges til en langt lavere pris end flagskibene.

Den nye Pixel 8a model, der havde verdens-premiere i dag, skal forsøge at ændre det image. Ikke mindst hos danskerne, som er værre end de fleste andre folkeslag til for det mest af vælge den dyreste model hos et fabrikat.

Google har prissat den nye Pixel 8a ganske aggressivt. Med 4.299 kroner er den ikke kun 2.000 kroner billigere end storebrødrene Pixel 8 og halv pris i forhold til 8 Pro.

(Foto: Google)

Den nye Google er samtidig den første smartphone, der disker op med seriøse AI kvaliteter i denne prisklasse.

Ikke kun hjælp til fotografering, men direkte adgang til Google Gemini intelligens. Det gør Pixel 8a ret så unik.

I hvert fald, indtil andre Android fabrikanter om nogle måneder følger efter med deres udgave af AI til hvermands pris.

Ligesom sine større søskende er Pixel 8a udstyret med avancerede AI kamera-features. Det er f.eks. ”Magic Editor”, der kan ændre på bl.a. størrelse og placering af objekter i billeder.

Her ses tre af farverne, man kan købe Pixel 8a i. (Foto: Google)

”Audio Magic Eraser” kan fjerne forstyrrende støj i videoer, mens ”Best Take” gør det muligt at justere ansigter i et gruppe-billede, så alle tager sig bedst muligt ud.

Googles AI kan også være praktisk i hverdagen. Tag f.eks. søge-funktionen ”Circle to Search”, hvor man ved at tegne en cirkel på skærmen omkring et foto, en tekst eller en video kan søge direkte på nettet efter netop dét. Helt uden at skifte app.

Bruger man sin telefon meget til rejser, kan den nye ”Immersive View” funktion i Google Maps give adgang til en mere detaljeret planlægning. Den kan f.eks. hjælpe med at undgå køer foran turist-attraktioner.

Google benytter samme Tensor G3 processor som sine større søskende, men har en mindre skærm på 6,2 tommer og hurtig 120 Hz billed-opdatering, en lavere lade-hastighed – 18 mod 27 og 30 watt samt dårligere kameraer.

De ser ud til at være de samme som på forgængeren Pixel 7a fra sidste år. Nemlig et hoved-objektiv på 64 megapixel og en super-vidvinkel på 13 megapixel. Video kan optages i 4K kvalitet og 60 billeder i sekundet (fps).

Den helt store attraktion i Pixel 8a ser imidlertid ud til at være den indbyggede AI og adgang til Googles avancerede Gemini chatbot. Det kan ingen anden telefon i denne prisklasse.

Google Pixel 8a er vandtæt efter IP67 og kommer i farverne Bay (blå), Obsidian (sort), Porcelain (hvid) og Aloe (lysegrøn) – sidstnævnte i begrænset oplag. Telefonen lander i danske butikker den 14. maj. Forudbestillinger starter i dag.

Pixel 8a (5G) med 8 GB RAM og128 GB lager skal koste 4.299 og med 256 GB 4.799 kroner….

Pixel 8a har en relativ lille skærm på 6,2 tommer. Med 120 Hz billed-opdatering er den noget hurtigere end på forgængeren Pixel 7a og dermed også bedre til at håndtere avanceret spil. (Foto: Google)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple iPad Pro slankere og stærkere