England vil begrænse mobiler til børn

Google åbner op for AI godteposen

(Foto: iDrop News)

Google væltede mange mennesker bagover, da man for godt et år siden præsenterede foto-redigerings-værktøer med kunstig intelligens (AI) på sine Pixel Pro telefoner.

Pludselig havde ma direkte på sin smartphone adgang til at manipulere med sine billeder, som om man havde den store Photoshop pakke installeret. Bare nemmere og mere ligetil.

I mellemtiden har Google lanceret sin glimragende Pixel 8 Pro telefon, hvor billed-værktøjerne blev forbedret yderligere.

Her ses den skægge Magic Eraser slette-funktion i brug. (Foto: Weibo)

Eneste ulempe var dog, at man udelukkende kunne få adgang til billed-lækkerierne, hvis man købte en dyr Google topklasse telefon eller tegnede et Google One abonnement.

Samsung har også præsenteret noget lignende med sine Galaxy AI værktøjer på de seneste nye Galaxy S24 Ultra telefoner. De bygger nemlig på samme Gemini teknologi som Google.

Nu kunne det så se ud til, at Google vil forære værktøjer som f.eks. Magic Erase, Magic Editor, Photo Unblur og Color Pop ganske gratis til alle ejere af nyere Android telefoner og Apple iPhones.

Med Photo Blur kan man forbedre et uskarpt billede. (Foto: Weibo)

Det sker sammen med en stor opgradering af den velkendte Google Photos app, der lanceres den 15. maj.

Magic Eraser kan f.eks. bruges til at fjerne uønskede elementer fra fotos. Lad det være personer, objekter i baggrunden eller bare ting, som helst ikke skal med på billedet.

Tilsvarende kan Photo Unblur forbedre uskarpe fotos ved hjælp af AI og Portrait Light efter-justere belysningen af et allerede taget billede.

Ved hjælp af Magic Editor kan man f.eks. lægge en mere spændende himmel ind på sit foto: (Foto: Weibo)

Color Pop får bestemte farver til at træde frem, mens Magic Editor giver endnu mere avancerede muligheder.

Her kan man f.eks. flytte objekter i et foto, ændre himlen, fylde irriterende huller eller fjerne for mange ting billedet som ved hjælp af et digitalt viskelæder.

I alt vil Google gøre mindst 10 AI værktøjer gratis til både Android mobiler og iPhones. Det bliver dog nødvendigt at tegne et Google One abonnement med mindst 2 TB lagerplads for at få lov.

Android telefonerne skal køre med mindst version 8.0 af styresystemet, mens Apple iPhone skal have iOS 15 eller højere ombord plus mindst 3 GB RAM.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

England vil begrænse mobiler til børn