Nu må du selv reparere dine Apple enheder

Gå rundt med tv-skærm på maven

(Foto: Future Mind Labs)

Vi ser på displays overalt, hvor vi bevæger os – på mobiltelefonen, smartwatch, tablet, laptop, tv, terminaler i butikker, busser, toge, fly, i lufthavne, på moderne køkken-udstyr osv. osv.

Hvorfor skulle man så ikke også have sin egen private skærm på maven. Til at vise ens personlige billeder, reklamer fra en sponsor, sine egne NFT’er og meget andet.

Hvis man har problemer med at blive bemærket sådan i almindelighed, vil det helt sikkert lykkes med det nye T-Shirt TV.

(Foto: Future Mind Labs)

Det består af en 10 tommers digital skærm i et fleksibelt og holdbart materiale, som godt kan tåle at blive gået med.

Man skal dog ikke lægge t-shirten med display i vask. Så skal man huske at klipse displayet af først – og sætte det på igen, når trøjen er ren og tør.

T-Shirt TV har allerede været anvendt til reklame-formål af bl.a. klendte mærker som Sprite, NBC og CNN, men først nu kan tøjet med indbygget display købes af alle i fri handel.

(Foto: Future Mind Labs)

Billederne eller videoen på skærmen overføres trådløst via Bluetooth fra f.eks. en smartphone. Spilletiden er mellem to og fire timer, inden man skal sætte et frisk batteri-modul i t-shirten.

Future Mind Labs har med succes hentet penge til en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter. Her er det ønskede beløb indkommet seks gange.

Interesserede kan fortsat forudbestille et eksemplar af T-Shirt TV til en særpris af 157 dollars eller ca. 1.100 danske kroner….

(Foto: Future Mind Labs)

(Foto: Future Mind Labs)

(Foto: Future Mind Labs)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu må du selv reparere dine Apple enheder