Så meget tjener danske kunstnere på Spotify

Huaweis første laptop med pen

(Foto: Huawei)

Det er ikke kun Google og Apple, som har travlt i øjeblikket med at holde store internationale events, hvor nyt hardware og software bliver præsenteret.

Også Huawei gør det samme i Kina med en stribe nye smartphones, tablets, fitness-ure, laptops, spil-skærme og smartwatches.

De fleste kender Huawei navnet fra mobiltelefoner og den boykot mod den kinesiske elektronik-gigant, som USA og en række andre vestlige lande indledte for et par år siden.

I dag er Huawei teknologi forsvundet fra alle danske teleselskabers netværk. Tyskland ser ud til at være det eneste vest-europæiske land, hvor det endnu ikke er sket.

Set ud fra en produkt-mæssig vinkel er det selvfølgelig ærgerlig. Huawei er forsvundet fra de fleste danske it- og telebutikker, så vi ikke længere kan se og købe mærkets avancerede smartphones. De kåres ellers gang på gang for at have markedets bedste kameraer ombord.

Færre er nok klar over, at Huawei også bygger glimrende laptops, der både I design og ydelse sagtens kan matche de store som Lenovo, HP, Dell, Apple eller Acer.

Det gælder også for den nye Huawei MateBook 14, som er udstyret med Intels seneste nye Core Ultra processor med integreret kunstig intelligens (AI).

(Foto: Huawei)

MateBook 14 er samtidig Huaweis første laptop, der fungerer sammen med en pen på skærmen. Dermed lægger Huawei sig med i førerfeltet af moderne notebooks i topklasse.

Køberen af en MateBook 14 kan vælge mellem en lille og let laptop med enten Intel Core Ultra 5 eller Ultra 7 motor.

Indendørs er der plads til op til 32 GB RAM og 1 TB hukommelse. Styresystemet er enten Microsoft Windows eller Huaweis eget HarmonyOS.

Laptoppen rummer også Huaweis nye Super Turbo teknologi til hurtig grafik og Huaweis patenterede haj-finne-blæser til køling. Dens særlige design skal reducere blæser-støjen med hele 6 dB.

Batterier er på 70 Wh og muliggør videre-sendelse af strøm til f.eks. en smartphone eller et sæt hovedtelefoner med 40 watt. Det er, hvad der med et teknisk udtryk kaldes ”reverse charging.”

Huawei har altid været god til skærme, og den nye Matebook 14 er ingen undtagelse. Den kommer med et 14 tommers OLED display i 2,8K opløsning og en hurtig billed-opdatering på 120 Hz.

Skærmen kan vise 1,07 milliard farver og har en lysstyrke på 450 nits. Den har lav udstråling af blåt lys og er i den forbindelse certificeret af den tyske TÜV Rheinland Global Eye Protection 2.0 test.

Den anden store nyhed rent hardware-mæssigt – ud over Intels mest avancerede processorer ombord – er, at MateBook 14 er Huaweis første laptop med støtte til pen-arbejde på skærmen. Huawei har selv det passende redskab i form af tredje generation af Huawei M-Pencil.

I det ydre fremtræder den nye Huawei i elegant og slank design. Laptoppen er kun 14,5 millimeter tyk og vejer 1,3 kilo. Den fås i en ny og lidt fræk grøn kulør.

MateBook 14 optræder endnu ikke på Huaweis danske hjemmeside, men de kinesiske laptops plejer at kunne købes herhjemme.

Derfor kan jeg heller ikke servere danske priser, men kun de kinesiske og amerikanske.

Direkte oversat fra kinesiske yuan og amerikanske dollars skal MateBook 14 koste fra ca. 6.000 kroner med Core Ultra 5 processor, 16 GB RAM og 512 GB lager.

Den dyreste variant med Core Ultra 7, 32 GB RAM og 1 TB lager skal man betale ca. 8.400 kroner for. Det lyder som ganske aggressive og konkurrence-dygtige priser.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så meget tjener danske kunstnere på Spotify