Denne mobil har en egen panik-knap

Her bliver øretelefoner grønnere

(Foto: Fairphone)

I øjeblikket kan vi så småt mærke en trend mod at købe brugte mobiltelefoner i stedet for dyre og nye.

Desuden begynder en amerikansk udvikling at smitte år. Nemlig, hvor folk selv kan reparere deres smartphones og laptops og f.eks. udskifte display, batteri, bagplader osv.

Det er dog nok de færreste, som tænker over at gøre det samme med deres trådløse øretelefoner. De er jo så små, at man skal være mere end normalt fingerfærdig for at gøre det.

De nye grønne øretelefoner fås i sort eller hvidt. (Foto: Fairphone)

Oveni ryger øretelefoner nok hurtigere i affalds-spanden eller forsvinder i en skuffe, når de ikke fungerer længere.

Fairphone er helt uenig i den slags. Den hollandske fabrikant bygger markedets grønneste smartphones. De er modul-opbyggede og kan derfor nemt opgraderes og få udskiftet batteri, kamera, skærm osv.

Fairphone har nu modificeret sine Fairbuds, så de kan følge samme strategi. De er nu bygget af 70 procent genbrugs-materialer og råvarer, der er hentet på en miljø-rigtig og fair måde.

Fairbuds er nemlig designet, så man på få sekunder kan udskifte batterierne i de små enheder. Faktisk skal det være lige så let som dengang, man i 1990’erne kunne gøre det i de daværende mobiltelefoner.

(Foto: Fairphone)

Samtidig kan man også med få greb – og en enkelt skrue – erstatte batterier i øretelefonernes medfølgende bæreæske.

Den er ganske vist meget større end tilsvarende æsker fra andre fabrikanter, men de er så bare ikke nær så grønne og klima-rigtige.

Selve de nye Fairbuds kommer med aktiv støjreduktion (ANC). De er vandtætte efter IP54, så de kan tåle sved og lidt regn, men ikke brusebad. Desuden har de ”multi-point”, så de kan holde trådløs forbindelse til flere signalkilder på samme tid.

Endelig lover Fairphone, at de nye øretelefoner kan spille seks timer på deres indbyggede batterier. Lægger man Fairbuds i bæreæsken, når de ikke er i brug, øges spilletiden til 20 timer.

Reservedelene kan købes enten online hos Fairphone og (muligvis) også hos vel-assorterede forhandlere i Danmark. Her kan man også få fat i nye covers og ørepropper.

Fairphones nye genbrugs-rigtige øretelefoner er netop kommet på markedet til priser fra 149 euro eller ca. 1.050 danske kroner.

Til sidst skal jeg nok lige tilføje, at Apple og Samsung også tilbyder, at man kan udskifte batterierne i sine AirPods og Galaxy Buds som led i den amerikanske iFixit bølge, men det kræver skalpel, varme-pistol og andet specialværktøj….

Fairbuds er enkelt opbygget, så det er nemt at udskifte de enkelte dele i stedet for at smide øretelefonerne ud. (Foto: Fairphone)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne mobil har en egen panik-knap