Hele forruden er en skærm

Tjek, hvad du har i køleskabet

(Foto: Tugiba)

Vi kender vel alle problemet med, at vi glemmer, hvor lang tid vores fødevarer i køkkenet holder sig friske. Ikke mindst dem, som vi gemmer I køleskabet.

Flere fabrikanter af køleskabe har præsenteret løsninger, men de har hver gang krævet, at man skulle købe en helt ny og smart køler.

Nudge Tags fra Tugiba er en alternativ mulighed, som skal kunne fungere med alle typer køleskabe. Da prisen på de nye gadges samtidig er lave, har nyheden måske en chance for at blive en succes eller sågar en bestseller.

(Foto: Tugiba)

Nudge Tags placeres på hver fødevare i køleskabet. Samtidig indtaster man antal friske dage på et lille display, som man sætter på køleskabsdøren.

Nærmer man sig udløbs-datoen, slår Nudge displayet alarm med skiftende farve på display og den lille markør (tag), som man har anbragt på fødevaren.

Systemet holder øje med, når køleskabets dør åbnes. Så tændes de små markører på hver fødevare automatisk, så man straks kan danne sig et visuelt indtryk af deres status.

Er udløbs-datoen oprandt advarer Nugde så med blink og lyd på køleskabet, samtidig med at der sendes en alarm til en app på brugerens mobiltelefon.

(Foto: Tugiba)

Nudge kan håndtere adskillige fødevare-emner ad gangen, og man vil på displayet se hver enkelt blive identificeret. Naturligvis under forudsætning af, at man har husket at indtaste dem.

Nudge systemets enheder kommunikerer trådløst indbyrdes via Bluetooth. Samtidig sendes alle information over Wi-Fi til en sikker database i skyen.

Opfinderen af Nudge Tags – Tugiba Inc _ forsøger i øjeblikket at skaffe kapital til en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter.

Her kan interesserede forudbestille et sæt til særpris. Den er på 149 dollars eller ca. 970 kroner inklusive display og seks tags. Forventet levering foregår i juli næste år….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hele forruden er en skærm