OnePlus er klar med ny tablet

Se billeder om natten i 4K kvalitet

(Foto: Yashica)

I gamle dage var Yashica et af de gode og solide japanske kamera-mærker.

I dag er Yashica nærmest forsvundet helt sammen med det meste andet af den traditionelle foto-industri, som er dræbt af mobiltelefonens fremmarch.

Fra tid til anden støder man stadig på Yashica navnet, når det gælder så billige digital-kameraer. De er dog langt fra så spændende som Yashicas nye digitale Vision natkikkert.

(Foto: Yashica)

Nyheden får selv dyre smartphones til over 10.000 kroner til at blegne – eller rettere formørkes. Yashica Vision kan nemlig vise billeder i 4K kvalitet selv I buldermørke.

Målgruppen for Yashica er egentlig ikke militær eller politi, selvom de måtte være interesserede, når de hører den lave pris for denne natkikkert.

Yashica henvender sig primært til et mere ”almindeligt” publikum. Det vil sige jægere, campere, nat-fotografer, dyre-entusiaster, lystfiskere og måske også lidt vagt-personale.

Så tydeligt fremstår et motiv i mørke og på over en halv kilometers afstand. (Foto: Yashica)

Den nye kikkert kan se, hvad dine øjne ikke kan. Oven i købet fanger den farvebilleder i mørke, eller den kan også optage billedet i infrarødt – med selv de mindste detaljer.

Til sammenligning viser de fleste natkikkerter kun billede i monokromt grønt. De koster samtidig også mere meget. Yashica Vision betaler man ikke mere for end for et sæt AirPods øretelefoner fra Apple.

Det hele hjælpes (naturligvis) på vej af kunstig intelligens (AI). Den gør det muligt at fange billeder og videoer i høj opløsning på alle tidspunkter af døgnet. mere end et sæt AirPods øretelefoner fra Apple.

(Foto: Yashica)

Med Yashica Vision kan man se detaljer i farver på helt op til 600 meters afstand – i lys, mørke og alt imellem de to yderpunkter.

Hemmeligheden ligger i en avanceret CMOS billedsensor, der har en lysfølsomhed på 0,0037 lux. Blænden er helt nede på F/1, så selv det mindset lysglimt vil blive opfanget.

Elektronikken kan optage fotos med 58 megapixel kvalitet, video i 4K kvalitet i farver eller med en 850 Nm infrarød sensor, der arbejder i frekvens-områder, som ligger langt fra, hvad det menneskelige øje kan registrere.

Yashica tilbyder også tre faste zoom-afstande. (Foto: Yashica)

Optikken gemmer sig i en zoom, der har 3 gange optisk forstørrelse og 5 gange digital. Det skulle være nok til motiver på selv ret lange afstande.

Linserne har en speciel syv-lags coating, der afviser alt fra UV-stråler og reflektioner til støv, ridser, spejlinger og fingeraftryk.

Optagelserne transmitteres til Yashica Visions digitale billedsøger på fire tommer og herfra videre til et SD hukommelseskort på op til 512 GB.

Man skal ikke kunne fare vild med en Vision natkikkert i favnen. (Foto: Yashica)

Batteriet i den nye kikkert er på pænt store 5.000 mAh – ligesom i mange moderne smartphones. I Yashica Vision har batteriet kræfter til 16 timers natkiggeri uden den infrarøde del tændt.

Da de fleste jo nok vil bruge Yashica Vision udendørs, er det godt at vide, at kikkerten er vand- og støvtæt efter IP65 specifikationerne.

Meget praktisk indeholder den også et digitalt kompas og en stærk lommelygte med SOS blink. Yashica-brugeren skulle jo nødigt fare vild ude i vildnis og mørke.

Yashica Vision vejer 746 gram og leveres med en blød bæretaske. Med i pakken følger også et USB-C kabel, et ekstra Kompas og en klud til at rengøre kikkertens glas med.

Yashica forsøger i øjeblikket med stor succes at hente finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Indiegogo.

Over 7.000 har forudbestilt et eksemplar, der sælges til en intropris på kun 149 dollars eller ca. 1.040 danske kroner. Det er 40 procent lavere end den senere butikspris….

(Foto: Yashica)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus er klar med ny tablet