Fiat er landet i Metaverse

B&O fejrer nytår på kinesisk

(Foto: Bang & Olufsen)

Bang & Olufsen har gennem årene haft succes med at lancere special-udgaver af sine populære produkter, som kun markedsføres i små limiterede oplag.

Det gør produkterne mere eksklusive, hvilket B&O jo godt kan lide. Samtidig bliver de særlige udgaver hurtigt til samle-objekter og dermed endnu mere eftertragtede.

Det seneste nye eksempel er B&O’s Lunar New Year Collection, som er udsendt i anledning af det netop overståede nytår.

(Foto: Bang & Olufsen)

Denne kollektion i specielle farver og mønstre omfatter fem af B&O’s velkendte signatur produkter – nemlig Beoplay A1 handy højttaler, Beoplay H95 hovedtelefoner, Beoplay A9 tallerken højttaler, Beoplay EX trådløse øretelefoner og den bærbare Beolit 20 højttaler.

Kollektionen skal være inspireret af den gamle silkevej mellem Kina og Europa i sit farvevalg og dekorationer.

Silkevejen spændte over 6.000 kilometer og spillede gennem over 2.000 år en vigtig både økonomisk, kulturel og politisk forbindelse mellem øst og vest.

(Foto: Bang & Olufsen)

Som ekstra hilsen til kinesiske traditioner er knapper på de specielle Beosound A1 og Beolit 20 produkter. Det skal symbolisere lykkelige genforeninger.

B&O vil samtidig fejre det traditionelle Lunar New Year – månens nytår – med sin special-kollektion: Det afspejler sig i anvendelsen af farver som Lunar rød, Jade grøn og flere gyldne toner.

Selv emballagen til de nye produkter fejrer nytår og kinesiske traditioner. Produkterne kommer således pakket ind med silkebånd.

(Foto: Bang & Olufsen)

Endelig samarbejder Bang & Olufsen med de kinesiske musikere Lumi Liu, Matt Lv og Corsak Hu, der har komponeret særlig vellyd og kinesiske toner til produkterne.

Med sin nye kollektion sigter Bang & Olufsen helt åbenlyst efter sine velhavende kunder i Kina med sin nye kollektion. Motiverne stammer jo fra det store land i Fjernøsten.

Heldigvis kan kollektionen også købes hos udvalgte danske B&O forhandlere og via Bang & Olufsens egen online shop.

Her koster Beoplay EX Lunar Red 2.999 kroner, Beoplay H95 i Lunar Red 6.799 kroner, Beoplay A1 Lunar Red eller Jade Green 2.399 kroner, Beolit 20 Jade Green 3.999 kroner samt Beoplay A9 4th Generation i Lunar Red 24.999 kroner….

(Foto: Bang & Olufsen)

(Foto: Bang & Olufsen)

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fiat er landet i Metaverse