OnePlus endnu bedre til spil

40 millioner tonere genbrugt

(Foto: Brother)

I sin tid var den japanske printer-fabrikant Brother blandt de første på markedet til at introducere genbrug af sine tonere.

Det var lang tid, før alle i det danske land taler om bæredygtig levevis med sortering af husholdnings-affald, og nogle sågar køber brugte smartphones for at forlænge telefonernes liv.

I disse dage kan Brother markere en vigtig milepæl. På globalt er 40 millioner enten sendt til genbrug eller genopfyldt, så de kan bruges i printere igen.

Det svarer til, at man ville fylde hele vejen fra Brothers europæiske genbrugs-anlæg i Wales til koncernens hovedkontor i Nagoya i Japan, hvis man lagde alle tonere ved siden af hinanden.

Brothers genbrugs-program begyndte i det små med blot en håndfuld tonere i 2004. I år er det mindst tre millioner, der indgår i en grøn og bæredygtig cyklus.

Brother kunder fra hele verden kan returnere tomme tonere til Brothers fire genbrugs-anlæg i Wales, Slovakiet, USA og Asien.

Brugte danske printer-patroner ender på Brothers recycling fabrik i Wales. (Foto: Brother)

Alle returnerede tonere kommer igennem en grundig kontrol-proces, hvor komponenterne enten genbruges eller udskiftes.

Det betyder, at størstedelen af tonerne kan gen-opbygges og sælges igen – så gode som nye. Det sikrer et CO₂ aftryk fra gen-fremstillede tonere, der er 33 procent lavere end fra helt ny-producerede enheder.

De dele af printer-tonerne, der ikke kan genbruges direkte, bliver f.eks. knust til granulat. Intet ender på lossepladsen.

Granulatet kan så igen videresælges til fabrikker, der benytter granulatet til at støbe nye produkter af kunststoffet.

Brother har tidligere fortalt, at efterladenskaberne fra printer-tonere bl.a. har fået nyt liv som instrument-paneler i nye personbiler.

Ud af de efterhånden 40 millioner returnerede tonere er 86 procent blevet gen-fremstillet ved hjælp af Brothers processer, der er unikke i printer-industrien.

86 procent af en Brother printertoner kan gen-opbygges og blive til en ny toner-enhed. Resten af materialet kan knuses til kunststof granulat, der får nyt liv som et støbt instrument-bræt til biler. (Foto: Brother)

Af samme grund opnåede Brothers to europæiske genbrugs-anlæg for nylig tildelt CO₂ -neutral status. Brothers indsamlings-systemer kan siden 2013 kalde sig ”nul affald til lossepladsen”.

Danmark har været et af de første Brother lande, hvor genbrugs-ideen med tonerne blev indført:

Brother har gjort det både via markedsføring over for slutkunder og via sit netværk af forhandlere. Hvert år har Brothers danske afdeling således kåret landets dygtigste forhandler til at modtage brugte tonere og patroner fra brugerne.

I Danmark har Brother desuden en aftale med Elretur om, at gamle Brother printere kan afleveres på genbrugs-pladserne. Elretur henter dem så og sørger for at gen-anvende så mange dele af hele printeren som muligt.

Man kan i øvrigt også omregne Brothers grønne indsats på en anden og illustrativ måde:

Via genbruget sparer Brother årligt omkring 5.300 tons CO₂ på globalt plan. Det svarer til at fjerne 1.150 forurenende personbiler fra vejene.

Kunderne kan returnere Brothers tonere via printer-fabrikantens hjemmeside her….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus endnu bedre til spil