Dette lille tastatur er oplagt til gamere

TDC NET tilbyder 10 Gigabit fibernet

(Foto: Getty Images / Unsplash+)

De fleste er jo nok tilfredse, når de har en fiber-forbindelse på 500 Megabit i sekundet eller en Giga, men der vil altid være nogen, som ikke kan få tingene hurtigt nok.

Dem vil TDC NET nu tilfredsstille ved at være det første selskab i Danmark, der begynder at skrue hastigheden markant op i fibernet til private husholdninger.

Fra den 10. juni fordobler TDC NET til 2 Gbit/sek i hele sit fibernet, mens adresser med den nyeste teknologi kan glæde sig til 10 Gbit i sekundet. Det vil sige i byer som f.eks. Hillerød, Helsingør og Roskilde.

Det bliver ikke TDC NET selv, der transporterer det hurtige internet. Det bliver de internet-selskaber, som lejer sig ind på TDC NET’s fiber.

For TDC NET gælder det ikke kun om at komme først blandt konkurrenterne. Selskabet kan også mærke et reelt behov for øget kapacitet.

Hvert år stiger danskernes dataforbrug nemlig med 25 procent på grund af vores hang til streaming, surfing, gaming, overvågning og til at lagre vores data i ”skyen.”

Efterhånden som TDC NET modificerer sine fibernet, får også flere danskere adgang til den super-hurtige 10 Gbit/sek hastighed. De vil så formentlig også have brug for en nyere router.

TDC NET tilføjer, at fiber både overgår mobilt bredbånd i hastighed, stabilitet og strømforbrug. Det i øjeblikket trendy 5G mobilnet er ikke så energi-effektivt, når der skal flyttes store datamængder.

Her til sidst nogle flere tekniske data om det nye super-fiber fra TDC Net:

  • TDC NET giver fra 10. juni sine kunder blandt internet-udbyderne mulighed for at lade kunder i en række områder komme på selskabets 10Gbit/s-fibernetværk.
  • Samtidig bliver det muligt at bestille downloadhastigheden 2Gbit/s, som er en fordobling af hastigheden, i hele TDC NET’s fibernet.
  • Produktet 2/1 Gbit/s leveres på GPON-teknologi og er tilgængelig for alle 628.000 adresser på TDC NET’s fibernetværk med det samme. På produktet 2/1 Gbit/s vil kunden kunne opleve hastigheder op til 1,9/0,95 Gbit/s på sin internetforbindelse.
  • Produktet 10Gbit/s-fibernet leveres via XGS PON-teknologien, der er nyeste teknologi på området, og som TDC NET i første omgang kan levere til 35 procent af selskabets Fiber netsværk.
  • I løbet af 2024 og 2025 vil muligheden blive udvidet yderligere. På produktet 10Gbit/s vil kunden kunne opleve hastigheder op til 8,5/6 Gbit/s på sin internetforbindelse.
  • De fleste kunder vil have behov for at skifte til en nyere router for at få glæde af de højere hastigheder
  • Datainfrastruktur-selskaber i lande som Italien, Frankrig og Holland har allerede indført 10Gbit/s-fibernet.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dette lille tastatur er oplagt til gamere