Er Microsoft på vej med en bærbar Xbox?

I nogle år har spil til mobiltelefoner været det mest salig-gørende. Dette marked er i dag det højest omsættende i hele underholdnings-industrien – Hollywood og musikere som Taylor Swift inklusive. Nu kunne det imidlertid se ud, som om en ny mellemting mellem smartphones og de store stationære spillekonsoller og pc’er vinder frem. Det er bærbare og handy spillekonsoller. Sådan en havde Sony allerede for 15-20 år siden, uden at den blev en succes. Siden har Nintendo fået sig en god forretning med sin Switch.   Først i de seneste par år er der for alvor kommet handy spille-konsoller op på basis af pc-teknologi. Sådan nogle har bl.a. Lenovo, Asus, Steam og Razer. Den næste i gårde kunne sagtens blive Microsoft,…

Verden elsker at gå til koncert

Det er ikke kun danskerne, der er vilde med at gå til koncert igen efter flere års ”live” tørlægningen. Det bevises bl.a. af, at fem af Grøn Koncerter allerede blev udsolgt her i den forløbne weekend. Det svarer til, at over halvdelen af billetterne til turneen er købt. Det er aldrig sket så tidligt før. Samme trend kan man se i udlandet, hvor publikum strømmer til koncerter. Allermest åbenbart spaniere, briter og italienere, viser en ny analyse fra Statista. Sidste år betalte 26 procent af folk fra Spanien mindst én gang for at gå til koncert. Lige efter følger Storbritannien og Italien med 24 procent. Desværre er Danmark ikke med i Statistas oversigt, men mon også en fjerdedel af os…

Elgiganten vil sælge brugte hvidevarer

Det er ikke mange år siden, at de store elektronik-varehuse eller teleselskaberne ville høre tale om at sælge andet end helt ny varer. Dengang havde de bestemt ikke lyst til at ende med et image på linie med f.eks. brugtbil-forhandlere. Den opfattelse har ændret sig meget på det seneste. Både flere teleselskaber, it-forhandlere og de store elektronik-varehuse tager kundernes gamle smartphone i bytte, shiner dem op og sælger dem igen som næsten nye. Nu går Elgiganten så et stort skridt videre ved at træde ind på markedet for salg af brugte hårde hvidevarer. Gamle komfurer, vaskemaskiner, køleskabe osv. skal man ikke længere søge efter i små sidegade-forretninger eller i deciderede genbrugs-butikker. Fremover står de veltjente, men velfungerende køkken-maskiner side om…

Disse mobiler købte vi i april

Det kan godt være, at salget af iPhones går dårligt på det kæmpestore kinesiske marked, hvor Apple er overhalet af telefoner fra de lokale mærker Huawei og Honor. Her i første kvartal af 2024 har Apple også mistet sin globale førsteplads. Nu er Samsung igen verdens bedst sælgende mobil-mærke. Det danske marked ser dog ikke ud til at være synderligt påvirket af op- og nedturene ude i verden. I hvert fald var Apple igen igen de klart bedst sælgende telefon-mærke herhjemme. Sikkert med en markedsandel på langt over 50 procent. På de to salgslister, som jeg hver måned bringer over de mest købte mobil-modeller hos de to store teleselskaber 3 og Telia, indtager iPhone henholdsvis seks og fem pladser i…

Kinesisk Temu app buldrer frem

Den danske online-handel har fået et nyt stort navn, som de færreste kendte for et halvt eller et helt år siden. Det er kinesiske Temu, som er strøget direkte ind på en tredjeplads blandt danskernes mest populære webshops i første kvartal af 2024. Med sin markedsandel på 2,4 procent overgås Temu kun af danske Matas med 2,6 og den suveræne nummer ét – tyske Zalando – med 5,5 procent. Det viser den netop udsendte status fra Dansk Industri (DI). Den præsenteres i den såkaldte ”danskernes e-commerce tracker. Rapporten konstaterer samtidig, at Temu har fået fuld valuta for sin investering i massiv markedsføring.  Et hop direkte ind i en tredjeplads på hitlisten ser man kun sjældent. Som mange andre kinesiske internet-platforme…

Call Me har købt Alka Mobil

Da fagforeningernes Alka Forsikring åbnede sit eget mobilselskab for tre år siden, skabte det en del røre i andedammen. Ikke kun fordi Alka Mobil rullede ud med meget lave abonnements-priser om måneden. Men også fordi Alka Mobil markedsførte sig med charmerende tv-reklamer. Jeg skal ikke kunne sige, om Alka Mobil nogensinde tjente penge eller fik de 200.000 abonnenter, som var målet i 2021. Men Alka Mobil havde sin helt egen målgruppe. Nemlig de 2,6 millioner, der var medlem af de fagforeninger og Pluskort, som Alka Forsikring havde en aftale med. De ville så kunne få mobiltelefoni til priser helt nede fra mellem 39 og 99 kroner om måneden. fagbevægelsen og derfor kunne få adgang til mobiltelefoner for kun 50 kroner…

Norlys sænker priser på strøm til elbilen

Er vi ved at få priskrig på strøm til elbilen, sådan som vi med jævne mellemrum oplevede med prisen på benzin og diesel i gamle dage? Noget kunne tyde på det, for den jyske energi- og tele-gigant Norlys fortsætter sin aggressive udrulning af sit eget lade-netværk over hele Danmark ved at skrue ned for sine priser. For en uge siden åbnede Norlys en serie nye lynlade-centre i danske provinsbyer med den første adresse i Odense. Det skete med gratis strøm til Norlys bilister i et kort tidsrum. Her til morgen kommer så meddelelsen, at Norlys sænker prisen med godt 1,50 kroner pr. kWh ved ladning på selskabets 22 kWh standere. De kaldes også for ”destinations-standere. Det er de mest almindelige…

Læser du bøger på skærm eller papir?

I gamle dage skulle alle kinesere, der kunne læse, bære rundt på Maos lille røde. Den var pligt-læsning og bibel for alle indbyggere i det store asiatiske land. Hvis Mao levede i dag, ville den lille røde være flyttet fra papir til skærm. Kina har flest smartphones i omløb i verden, og kineserne er det eneste større folkefærd, der læser flere e-bøger end bøger på papir. Det viser en ny rapport fra analyse-firmaet Statista. Her har man også kigget på, hvor meget tid mennesker bruger til at læse for fornøjelse og personlig interesse hver dag. Desværre kun målt på amerikanere, så vi må tage tid på os selv for at tjekke, om vi danskere læser mere eller mindre. Sandsynligvis er…

Threads sociale medie stormer frem

Multi-milliardæren Elon Musk må have rigeligt med hovedbrud hos sin elbil-fabrikant Tesla. Måske så meget, at han tager fokus på sit sociale medie X – det tidligere Twitter – som han købte efter et kaotisk forløb i 2022. I hvert fald står X stille i sit brugertal, mens Facebooks nye direkte konkurrent Threads stormer frem. Threads blev lanceret i juli 2023 og først noget senere i Europa og er nu vokset til 150 millioner brugere om måneden. Det er stadig langt efter søster-medierne Facebook, Instagram, WhatsApp og Messenger, der alle har passeret milliarden, men væksten er altså langt højere. Siden februar har Threads således fået 20 millioner medlemmer, mens X alias Twitter ser ud til at stå fast omkring 550…

Denne mobil er erklæret “boring”

Finske HMD har gjort sig kendt som producent af nutidens Nokia smartphones og mere simple mobiler. Det har gjort HMD til Europas største telefon-fabrikant. I de senere måneder har HMD imidlertid meldt ud, at man vil sprede vingerne lidt mere. Finnerne vil også bygge telefoner under eget navn og designe mobiler til andre. Det første eksempel på denne nye aktivitetet så vi for nogle måneder siden, da HMD præsenterede en lyserød Barbie klap-telefon til legetøjs-giganten Mattel. Det næste udspil har premiere i morgen. Det er den såkaldte ”Boring Phone”, som HMD har designet til det hollandske ølmærke Heineken og den amerikanske butikskæde Bodega. Boring Phone er en lille klaptelefon på 128 MB. Den lige så gennemsigtig som de engelske Nothing…

Apple gør det lettere at reparere sin iPhone

Igennem mange år har Apple været en helt lukket verden, hvor kun autoriserede reparatører måtte lægge hånd på syge Mac-computere, iPhones, iPads, AirPods osv. Selvom brugerne var nok så dygtige finmekanikere, kunne de ikke få fat i originale Apple reservedele – og så var der kun én vej. Den dyre til den godkendte reparatør. I de senere par år er Apple begyndt at åbne sig noget mere på dette punkt. Næppe af lyst, men snarere fordi der opstod en hel iFixit bølge, som Apple-rivaler som Samsung, HP, Google og Microsoft hoppede med på. Alle tilbyder de, at privat-kunder og selvstændige reparatører kan bestille både reservedele og special-værktøjer via internet og direkte hos fabrikanten. På den måde kan det f.eks. lade…