Caviar designer mobil til Tesla Cybertruck

Store Hisense tv bliver bedre til spil

(Foto: Hisense)

Fremover bliver det lettere at få sine computer-spil blæst op på store skærme, der kan være over 100 tommer.

Microsoft Xbox og Hisense har nemlig indgået en aftale om at integrere spil-oplevelsen i Hisense’ såkaldte Laser TV projektorer.

Xbox konsollen kan fremover tilsluttes problemfrit til Hisense’ Laser TV produkter, hvis teknologi kan sende spilbillederne lynhurtigt op i mega format.

Laser TV enheden er udstyret med en særlig ”game mode”, der kører med høj billed-opdaterings-hastighed – også kaldet ”refresh rate”.

Desuden rummer Hisense enheden ”Auto Low Latency” teknologi. Den sørger for, at signalet fra Xbox konsollen smides op på storskærmen med minimal forsinkelse undervejs.

Hisense’ Laser TV teknologi er også glimragende til at vise sport i stort format på over 100 tommer. (Foto: Hisense)

Samarbejdet foregår via ”Designed for Xbox” programmet, hvor enheder og udstyr fra eksterne fabrikanter er skræddersyet til Microsofts populære spillekonsol. Disse enheder kan være alt fra hovedtelefoner til nu også Hisense LaserTV.

Hisense har en hel stribe nye Laser TV projektorer på vej, der alle er forberedt for Xbox. De vil dukke op hos danske forhandlere fra efteråret.

Hisense er et relativt nyt mærke her i landet, men ude i den store verden er Hisense meget udbredt:

Den kinesiske fabrikant er således verdens næst-største i tv. I 2023 solgte Hisense over 25,9 millioner tv-apparater.

Ud over tv fremstiller Hisense bl.a. et komplet udvalg af hvidevarer, air-condition, vin-køleskabe og ConnectLife smart home produkter. I Europa ejer Hisense også kendte køkken-mærker som Gorenje og ASKO….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Caviar designer mobil til Tesla Cybertruck