DS personbiler får ChatGPT ombord

Mange butikker dropper MobilePay

(Foto: MobilePay)

Danmark har længe været et forbillede for andre lande, fordi vi kunne bruge vores mobiltelefoner til at betale ved kassen i butikker og restauranter eller til at sende penge til hinanden.

MobilePay var en genistreg fra Danske Banks side, da app’en blev lanceret for 11 år siden. Også fordi betjeningen af app var så nem og brugervenlig.

Nu kunne det imidlertid se ud, som om MobilePay har skruet kravene for højt op. Det bliver ganske enkelt for dyrt for butikker at tilbage deres kunder denne betalings-metode.

I hvert fald har over 500 danske butikker i dag meldt ud, at man vil droppe MobilePay. Den direkte årsag er, at de skal investere i nyt udstyr for at kunne håndtere løsningen.

Først var det den jyske supermarkeds-kæde Løvbjerg, der siger farvel til MobilePay fra den 12. marts. Det skriver Løvbjerg på sine hjemmeside.

Senere i dag kom samme melding fra den meget større Dagrofa koncern, der omfatter over 530 supermarkeder og købmænd i Danmark. Det gælder bl.a. Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb.

(Foto: MobilePay)

Butikkerne synes, at det efterhånden er blevet for dyrt at bruge MobilePay. I dag skal butikkerne betale 0,99 procent af det overførte beløb, og nu skal de så også investere i helt nyt udstyr,

Det bliver spændende at se, om MobilePay render ind i en decideret storm i den kommende tid, eller om det kun er nogle få butikskæder, som er blevet sure.

Meget tyder dog på, at man som MobilePay bruger lige skal tjekke en ekstra gang, før man begynder at fylde indkøbskurven eller bestille løs på restauranten. Især, hvis man ikke har kontanter eller et Dankort med.

Ifølge MobilePay har man 4,5 millioner brugere af app’en og omkring 200.000 butikker og webshops, der accepterer betalingsmetoden.

I 2023 benytter hver dansker i gennemsnit app’en 124 gange og overførte mere end 47.000 kroner med sin mobiltelefon.

Den negative reaktion fra de danske butikskæder kommer midt i en tid, hvor MobilePay er inde i en større forvandling.

Først fusionerede MobilePay med den tilsvarende norske Vipps løsning, og nu er ader en ny version af app’en på vej til marts.

2,5 millioner finner kører allerede med den nye app, der har fået sin populære WeShare-lignende betjening tilbage og være mere sikker end den nuværende, vi kender i Danmark….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DS personbiler får ChatGPT ombord