Sjælden computer fundet på London loft

Computerens historie – og især den om den personlige datamat – er ganske kompliceret og spraglet.

Den består nemlig af meget andet end IBM PC og Apple Macintosh fra 1981 og 1984, som mange betragter som it-alderens vigtigste opfindelser.

Inden de to var markedet for personlige computere – dengang blev de kaldt for mikro-datamater – præget af mange forskellige repræsentanter.

Nogle få nåede at blive solgt i store antal som f.eks. Commodore 64 eller Sinclair Spectrum, men de fleste blev kun købt af få, selvom de hver for sig indeholdt mange spændende fremskridt.

Af samme grund er det ved at være sjældent, at man kan finde velbeholdne eksemplarer af desktop computer fra første generation.

De handles samtidig til million-beløb af samlere, der kappes på livet løs på online auktioner, når f.eks. en fungerende Apple I computer bliver udbudt.

Mange penge må også de to Q1 mikroprocessor computere være værd, som forleden blev fundet under oprydning på et loft over Kingston University i London.

Q1 blev lanceret for over 50 år siden, og indtil fundet i en gammel flyttekasse i den engelske hovedstad, var kun eksistensen af ét eksemplar kendt i hele verden.

Den var til gengæld en af de første små computere i historien, som var drevet af en enkelt chip – en mikroprocessor.

Inden da kørte større datamater – det hed de dengang – med intelligensen fordelt på mange forskellige elektroniske kredsløb. Undertiden sågar radiorør.

Derfor kan der nok heller gives et præcist svar på, hvilken personlig computer som var verdens første. Det bedste svar vil være ”det kommer an på…”

En stor del af problemet ligger i, hvordan man definerer begrebet personlig computer. Selve forkortelsen ”PC” sidder eller sad IBM på siden 1982.

Definitionen afhænger også af, hvilke funktioner og features, en computer forventes at have:

Det gør kåringen af ”den første” næsten umulig, når man kigger på det store antal små datamater med hver sit styresystem, der prægede anden halvdel af 1970’erne og begyndelsen af 80’erne.

I den forbindelse er opdagelsen af de to Q1 computere i London noget nær en sensation. De blev nemlig bygget helt tilbage i 1972 af Q1 Corporation i New York, og kun meget få blev leveret til kunder andre end amerikanske universiteter.

Q1 betragtes i hvert fald som den første komplette stand-alone mikrocomputer – komplet med tastatur og en sort-gul skærm.

Den kunne sågar forbindes i et netværk med andre Q1 og Q1 Lite computere via kabel. Man kunne sætte den til en printer og en disk som lager.

Alt i alt kunne Q1 for 50 år siden fungere som en computer terminal med f.eks. tekstbehandling og database. Det lyder som normalt i 2023, men var en meget stooor ting i 1973.

De første mikro-computere kørte med processorer som Zilog Z80, Motorola 6800, Texas Instruments eller første generation Intel 8008.

De var alle et kæmpe fremskridt, fordi de samlede al regne-arbejdet i en enkelt chip, som en nu afdød dansk journalist og forfatter kaldte ”små sorte lakridser” i sine bøger om edb.

 

 

Inden da lå intelligensen i et større antal diskrete TTL kredsløb med separate transistorer på en stor printplade.

Dengang var præstationerne også begrænsede. Processorens takt-frekvens – clock speed – lå måske på 800 kilohertz, hvor den nu om dage overstiger flere giga-hertz. Altså millioner af gange hurtigere.

Lagerstørrelserne lå på 8 eller 16 kilobytes. I dag har selv elektroniske bilnøgler en større hukommelse. For slet ikke at tale om moderne smartphones med 8, 12 eller 16 GB RAM.

At Q1 formentlig kvalificerer sig til titlen som verdens første mikrocomputer, skyldes bl.a, at den langt mere kendte MITS Altair 8800 først kom to år senere – 1974.

De i Europa og Danmark mere berømte Sinclair computere dukkede så op i 1980 med den lille ZX80.

Derefter begyndte alt dog at gå stærkt med f.eks. Commodore, Acorn, IBM, Apple, Luxor, Atari, Texas Instruments, Compaq osv.

Man kan også sige det på en anden måde: Uden Q1 ville vi måske ikke have pc’er, Macbooks, iPhones eller Androids nu om dage….