Radio-tavshed på Sjælland

HP i udpræget spilhumør

(Foto: HP)

Helt ufortjent slæber HP stadig rundt med et ry af at være lidt gammeldags og støvet.

Måske fordi HP gennem mange år har hyldet princippet om at bygge ret diskret designede pc’er og printere.

Med 84 år på bagen er HP, der i tidligere dage hed Hewlett-Packard, da også bedaget i alder. Kun Apple har været i business lige så længe med pc’er. Nemlig fra slutningen af 1970’erne.

(Foto: HP)

Never mind. Nu om dage mænger HP sig kraftigt i det stærkt voksende marked for gamer-pc’er. Det sker både under sit eget HP navn og via det lidt frækkere OMEN mærke.

Sidstnævnte har netop lanceret den spændende HP OMEN Transcend 16 laptop. Den er lavet til spilfreaks, men vil være lige så velegnet til grafikere, der arbejder med 3D modeller og video-produktion.

Med sin fornemme mini-LED skærm, den seneste nye 13. generation Intel Core i9 processor og etmNvidia GeForce RTX 4070 grafikchip kan OMEN Transcend snildt håndtere selv det tungeste Adobe software.

(Foto: HP)

Til spilformål er det vigtigt, at 16 tommer skærmen er lynhurtig. Den opdaterer således billedet 240 gange i sekunder (Hz).

Displayet kan vise 2.560 gange 1.600 punkter- Det kan arbejde med de mest dynamiske HDR 1000 billeder og viser dem i 16:10 bredformat.

Med 1.180 nits er lysstyrken den højeste af alle HP Omen laptops. I praksis betyder det, at man godt kan bruge den nye laptop udendørs i lyst vejr.

Her ses HP OMEN’s avancerede 34c skærm i buet bredformat. (Foto: HP)

 

Apropos det udendørs og bæren rundt: HP Omen Transcend 16 vejer kun 2,1 kilo og er meget slank af en gamer-laptop at være.

Den er nemlig kun 19,9 millimeter høj i sammenklappet stand.

Vigtigt i den forbindelse er også, at det indbyggede batteri på hele 97 watt-timer kan holde den kraftige laptop kørende en hel arbejdsdag.

(Foto: HP)

 

 

Sammen med OMEN Transcend 16 har HP lanceret både en ekstra OMEN 16 bærbar plus en ny serie med ni forskellige gamer-skærme.

De fås både i varianter med 165, 144 og 240 Hz opdatering og skærmstørrelser på 24, 27, 32 og 34 tommer. Sidstnævne er en ultrabred variant i 21:9 format.

Den nye HP OMEN Transcend 16 har en entusiast-rettet pris fa 16.495 kroner. Den dukker op i butikkerne i løbet af foråret….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Radio-tavshed på Sjælland