Tesla vinder kamp om ladestanderne

Google investerer i Europas AI uddannelser

(Foto: Gizchina / Weibo)

Google mener det meget alvorligt med kunstig intelligens (AI), som internet-giganten forventer bliver fremtidens teknologi hos både virksomheder, privatpersoner, i militæret og i den offentlige sektor.

Til det formål har Google udviklet sin Gemini platform, der skal danne grundlag for AI helt fra serverne i skyen til apps på mobiltelefonen.

Samtidig kan Google også godt se, at der snart bliver mange på dygtige folk, der kan arbejde med kunstig intelligens i bl.a. it-projekter.

Google har derfor besluttet at investere 25 million euro eller knap 190 mio. danske kroner, som skal bruges til at uddanne og træne europæere i AI.

Investeringen skal være med til at sørge for, at Europa ikke sakker agterud i udviklingen af kunstig intelligens. En frygt, som også danske politikere og branche-organisationer har udtrykt.

Ifølge Google kan principielt alle søge om tilskud fra den nye AI-pulje. Det vil sige både enkelt-personer, non-profit organisationer, sociale projekter og uddannelses-institutter.

(Foto: Google)

De skal dog alle love, at de vil være med til at sprede kendskabet til, uddannelsen i og tilliden til kunstig intelligens.

Google vil etablere et antal af ”Startup Growth” akademier i Europa, Mellemøsten og Afrika:

De skal støtte mindre og nystartede firmaer med at bruge AI til f.eks. at støtte problemer I sundheds- og uddannelses-sektorerne samt i online sikkerhed.

Google betragter elev- og lærlinge-pladser som en oplagt måde at lære kunstig intelligens at kende:

De gør det muligt, at folk kan lære kunstig intelligens, mens de har et lønnet job. På den måde kan de også undgå at få studiegæld.

I den forbindelse vil Google også oprette en række ”growth academies”, der skal hjælpe virksomheder med at bruge AI i deres daglige drift og forretning.

(Foto: Google)

Samtidig har Google udvidet sine gratis online kurser i kunstig intelligens til nu at køre på 18 forskellige sprog.

”For at AI kan være til glæde for alle, skal AI kunne skabes af alle og blive anvendt af alle,” er Googles motto for disse projekter.

Googles investering kan meget vel give udviklingen af AI-færdigheder i Europa et stort spark fremad.  Det er vigtigt, når AI bliver en stadig mere integreret del af dagligdagen i mange forskellige industrier og brancher:

”AI har et enormt potentiale til at forvandle verden til noget bedre. Samtidig er der dog en risiko for, at AI kan forværre eksisterende uligheder i økonomi og beskæftigelse,” forklarer Adrian Brown. Han er Executive Director hos Googles Centre for Public Impact.

“Vores initiativer skal hjælpe folk i Europa med at udvikle deres kendskab til AI, deres færdigheder i den nye teknologi og øge deres tillid til, at AI kan hjælpe med, at ingen bliver hægtet af undervejs,” fortsætter han….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tesla vinder kamp om ladestanderne