Skal åbne Messenger og Marketplace

Atari hopper også i de håndholdte

(Foto: MyArcade)

Ingen tvivl om, at håndholdte konsoller er det helt store nummer i computerspil i øjeblikket.

Efter Nintendo og Sony er bl.a. Lenovo, Asus og MSI rullet ud med forslag til de handy spillemaskiner.

Senest er den ældste ”spillemand” af dem alle sammen – Atari – også hoppet med på vognen. Atari Gamestation Portable hedder nyheden, der skal komme i handelen til efteråret.

Atari udspillet ligner sine rivaler, men har i hvert fald to fordele:

Dels skal konsollen kun koste 149 dollars eller omkring 1.050 danske kroner. Dels følger der over 200 klassiske Atari spil med i prisen.

OK – spillene er ikke helt nye. Omvendt er der flere af gamer-verdenens største klassikere imellem. De kan blive et gensyn for mange og måske en god idé at præsentere for sine børn eller børnebørn.

(Foto: MyArcade)

For 52 år siden lancerede Atari verdens første videospil i skikkelse af det sort/hvid ”Pong” bordtennis, som man spillede på en tv-skærm.

I årene efter blev Atari mega-stor i både computerspil, spillekonsoller og spillemaskiner til grillbarer og arkader

Atari har gang på gang forsøgt at gøre comeback, og nu er det MyArcade, der har bolden. Her vil man relancere både den klassiske Atari 2600 konsol – og altså en håndholdt variant.

Den nye Atari Gamestation Portable disker op med en pæn stor OLED farveskærm på syv tommer. Styresystemet er MyArcades eget, der er specielt udviklet til at køre ældre spiltitler.

Helt moderne er til gengæld to USB-C stik en d-pad og ABXY knapper. Sammen med en Atari trackball, paddle og keypad gør konsollen nem at betjene for både klassiske og nutidige gamere.

Som nævnt skal Atari Gamestation Portable komme på markedet til september eller oktober. Pris 149 dollars….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal åbne Messenger og Marketplace