Fra 2024 vil USB-C sidde i al ny elektronik

Hvad verden googlede i 2023

(Foto: Firmbee.com / Pexels)

2023 har været begivenhedsrig. På godt og ondt.

Hvis vi ikke selv husker, hvad der er sket i de seneste 12 måneder, er det altid godt at tjekke, hvilke søgninger der har været de mest populære hos Google.

De viser nemlig, hvad der har rørt menneskene på verdensplan. Det er ikke det samme som hos danskerne, hvis mest anvendte søgeord jeg viste her på bloggen for et par uger siden.

At krigen i Israel og Gaza viser den stærkeste stigning i antal Google-søgninger i forhold til 2022 kommer næppe overraskende.

Til gengæld undrer det mig, at krigen mellem Ukraine og Rusland ikke finder vej til top-tre i Googles nyheds-relaterede søgninger.

Måske er folk ved at være trætte af at høre, se og læse om krigen, fordi den efterhånden har varet så længere. Meget længere end selv militær-eksperter spåede i begyndelsen.

På andenpladsen følger til gengæld søgeordet ”Titanic submarine”. Den søgning har næppe særligt mange danskere benyttet.

(Infografik: Statista.com)

Den handler om ulykken i OceanGate ubåden, der var på vej ned til vraget af Titanic. Fem personer blev dræbt, dat ubåden “imploderede.”

Det tredje-mest trendy søgeord under nyheder var ”Turkey earthquake”. Det gjaldt naturkatastrofen, der ramte Tyrkiet i februar og kostede næsten 60.000 menneskeliv.

Når det gjaldt knap så alvorlige hændelser, stod underholdnings-industrien for den største stigning i søgninger i forhold til 2022.

For rigtig mange mennesker var 2023 Barbies år. Filmen blev ikke kun den bedst indtjenende i verden. Den toppede også i søgninger – foran filmen “Oppenheimer.”

Tilsvarende var det også en kvinde, der var den mest trendy i musikken hos Google. Ikke Taylor Swift, for hun var allerede et stort søgeord i 2022, men hendes kollega Shakira. Hun kom især i overskrifterne på grund af sit slagsmål med det spanske skattevæsen.

Én enkelt person fik så mange nye Google-søgninger i de seneste 12 måneder, at han røg til tops i to kategorier – nemlig folk og sportsfolk.

Det er american football stjernen Damar Hamlin, der fik et hjertestop på banen den 2. januar i en kamp for Buffalo Bills.

Hamlin er heldigvis kommet sig helt over sit sammenbrud. Det er desværre ikke tilfældet hos Google-listens afdøde.

Her placerer Friends-stjernen Matthew Perry sig som den med den største stigning i Google søgninger. Foran de to popsangerinder Tina Turner og Sinead O’Connor….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra 2024 vil USB-C sidde i al ny elektronik