Salget af tablets styrtdykker

Hold mere styr på din online tid

(Foto: Motorola)

Gennem adskillige år er diskussionen om skærmtid dukket op igen og igen, men selv på trods af mange gode tanker og ideer er det ikke lykkedes at få især unge mennesker til at tænke på meget andet end displayet på deres smartphone, tablet eller laptop.

Afhængigheden er naturligvis blevet øget med de sociale medier: En tur i bybussen eller i de københavnske s-tog viser passagerer, der næsten alle sidder med næsen dybt begravet i deres mobiltelefon.

Lidt interessant er der ved at dukke en modsat rettet trend hos en del unge. De ønsker at få en bedre balance mellem teknologi og den ”rigtige” verden omkring dem.

En af resultaterne er, at ”dumme” telefoner som f.eks. Nokia igen er blevet moderigtige. De kan kun bruges til at ringe med, sms’e og høre musik på. Tilbage til det oprindelige – så at sige.

Smartphone fabrikanterne har til gengæld forholdt sig tavse. Lige indtil Motorola i dag præsenterede sin nye Moto Unplugged software til sin mobiltelefoner.

Moto Unplugged gør det muligt at aktivere en særlig tilstand på sin telefon, hvor hver bruger kan skræddersy en pausetid, der passer til vedkommendes behov.

Brugeren kan også vælge tilladte apps og meddelelser samt kræve en adgangskode for få gen-åbnet de ting, man har sat på pause.

Målet et, at brugerne kan ”trække stikket” i et på forhånd valgt tidsrum, så de kan få en digital pause uden de sædvanlige forstyrrelser fra mobilen.

I praksis kan man f.eks. bestemme, at Moto Unplugged kun giver adgang til e-mails eller Microsoft Teams møder. Alle andre apps er stillet i standby.

Man kan også begrænse, hvilke sociale medier og besked-apps der er tilgængelige eller midlertidigt blokeret. Et liv uden mobil kan altså lade sig gøre, når telefonen selv hjælper på vej.

Mærkelig nok har Motorola i første omgang kun installeret Moto Unplugged på sin dyreste telefon – razr 40 Ultra folde-mobilen. Den næste i rækken bliver den lidt billigere, men stadig ikke særligt udbredte razr 40 model.

Hvis Motorola virkelig vil hjælpe sine brugere til at få et liv uden mobil, burde Moto Unplugged fra starten af være placeret på mærkets billigere og langt mere solgte smartphones.

Indtil videre lover Motorola kun, at den nye software fremadrettet vil blive tilgængelig på flere enheder. Ikke hvor mange, hvornår og hvilke….

(Foto: Motorola)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Salget af tablets styrtdykker