GoTo Huawei i Bella Center

Har Motorola gjort det helt rigtigt?

For knap en uge side tog Motorola for en gang skyld verden med storm. Det er ellers længe siden, at Motorola har vakt så meget opsigt. De to seneste gange må have været, da Motorola viste verdens første mobiltelefon i 1958, og da vi blev præsenteret for den første Razr mobil i 2004.

I dag er Motorolas mobiltelefoner en del af den kinesiske it-gigant Lenovo, hvor de fører en lidt anonym tilværelse. OK – man kan godt købe Motorolas smartphones på det danske marked, men de er langt fra så synlige som f.eks. Samsung, iPhone, Huawei, OnePlus eller Sony.

Det kan lynhurtigt ændre sig, når Motorolas genopstandne Razr dukker op i danske butikker efter nytår igen. De vil ske til januar, og prisen skal være 1.680 euro. Noget dyrere end i USA, hvor Razr koster 1.500 dollars. Holder euro-prisen, må vi nok regne med ca. 13.000 kroner

Et styk meget handy smartphone. (Foto: Motorola)

Leifshows kan i dag vise mange flere fotos af den spændende Razr, end der kom frem i forbindelse med verdenspremieren i Californien. Nyd billederne, fordi de viser efterårets mest spændende smartphone nyhed, når vi taler design.

Den nye Razr ligner sin forfader ganske meget. Da den blev lanceret for 15 år siden, solgte Motorola 150 millioner eksemplarer af den. Trods dét, at både Ericsson, Nokia, Alcatel og andre også havde foldemobiler i deres udvalg. Motorolas Razr var bare frækkere og meget mere trendy dengang.

Meget kunne tyde på, at Razr 2 også godt kunne blive en publikums-favorit. Den gør nemlig alt rigtigt, hvor Apple har sovet i timen og Samsung og Huawei for ambitiøse.

Den gamle og den nye Razr ved siden af hinanden. Der er 15 år mellem modellerne. (Foto: Motorola)

 

De ville lave super-avancerede telefoner med deres Galaxy Fold og Mate X, men måtte holde dem tilbage fra markedet, fordi teknologien med fleksible OLED displays ikke var helt klar tilbage i marts. F

Først nu er Galaxy Fold kommet til salg på det danske marked, mens Huawei kun markedsfører sin Mate X på det kinesiske marked i øjeblikket.

Motorola Razr er også befriende anderledes end næsten alle andre smartphones. De har fået større og større displays for hver ny generation, men har ellers manglet nytænkning i designet. Smartphones ligner – ja smartphones alle sammen.

Motorola Razr er en ægte lomme-telefon. (Foto: Motorola)

Motorola vender tilbage til dengang, mobiltelefoner var små og handy. De kunne klappes sammen og kunne finde plads i alle lommer – selv skjorte-lommen – og i alle størrelser dametasker. Derfor kan Razr 2 meget vel blive et hit hos pigerne. På samme måde, som iPhone SE var det, inden Apple besluttede, at man kun ville bygge store smartphones i fremtiden.

Teknologisk er Razr 2 ikke imponerende. Ikke noget med de markedets hurtigste processor og største displays.  Funktion og design har været vigtigere end at slå rekorder – og det kan vise sig at være en klog beslutning.

Det ser heller ikke ud, som om brugeren skal være over-forsigtig med at benytte sin Razr. Den går ikke i stykker, bare man kigger på den – som Galaxy Fold. Razr ser heller ikke ud til at have samme mekaniske problemer med folde-hængslerne som Huawei Mate X.

Motorola har lagt en skæg retro app på den nye Razr, så skærmen ligner den gamle fra for 15 år siden. (Foto: Motorola)

Dertil kommer, at Motorola ganske genialt har lagt en retro-app på den nye Razr 2, som forvandler skærmen til den første Razrs fra 2004. Det er f.eks. med det science-fiction agtige tastatur, der ser ud til at komme direkte fra filmen ”Tron.”

I gamle dage havde Razr to separate skærme. I dag er det hele samlet på et fleksibel på OLED-display, der kan foldes på midten. I udfoldet tilstand måler skærmen 6,2 tommer i det meget brede 21:9 format. Lægger man sin Razr 2 i vandret stilling, vil den kunne vise de nyeste Hollywood film i det rette forhold mellem højde og bredde.

Til sidst – 1.500 US dollars kan lyde af meget. Korrekt, men tænk så på, at Razrs to direkte rivaler koster meget mere. Huawei vil have 2.600 dollars for sin Mate X og Samsung næsten 2.000 for sin Galaxy Fold….

(Artiklens indledningsfoto: Motorola)

Motorola Razr kan foldes, så telefonen ligner et gammeldags rejse-vækkeur. (Foto: Motorola)

Razr 2 er en meget slank smartphone. (Foto: Motorola)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GoTo Huawei i Bella Center