Motorola viser fremtidens smarte ur

Threads er nu oppe på 100 mio. brugere

(Foto: Julio Lopez / Unsplash)

Der har været ret stille omkring Facebooks og Metas direkte Twitter-konkurrent Threads i de senere måneder.

Rygterne gik sågar om, at Threads var en fiasko, og at Mark Zuckerberg og co. overvejede at droppe projektet igen efter kort tid.

Det ser nu ikke ud til at være tilfældet.

Selv uden europæiske brugere, der er udelukket på grund af EU’s skrappe regler for person-beskyttelse, har Threads opnået lige under 100 millioner aktive medlemmer om måneder.

Derfor mener Zuckerberg, at der er gode chancer for, at Threads bliver Meta-koncernens næste sociale medie med over en milliard brugere.

Facebook har i øjeblikket lige knap tre milliarder aktive brugere om måneden. Lige over to milliarder besøger Facebook hver eneste sag.

WhatsApp har en milliard aktive brugere om måneden, mens Messenger har 930 millioner. Instagram har to mia. aktive medlemmer om måneden og 500 millioner, der kigger forbi dagligt.

Til sammenligning har X – det tidligere Twitter – omkring 556 mio. aktive brugere, TikTok godt en milliard, Snapchat omkring 500 millioner og den kinesiske Twitter-konkurrent WeChat godt 1,3 milliarder om måneden.

Udviklingen af Threads blev fulgt tæt af de amerikanske medier, efter at Twitter-rivalen blev præsenteret i juli.

Straks efter lanceringen nåede Threads et ”peak” på 100 millioner brugere. De fleste nok nysgerrige, som bare ville se, hvad Facebook nu havde i lommen for at genere X med Elon Musk i spidsen.

Interessen for Threads styrt-dykkede da også hurtigt. Primært, fordi folk syntes, at den nye besked-tjeneste manglede funktioner og features.

Desuden var mange irriterede over, at Threads indeholdt flere marketing-budskaber end reelle menings-indlæg fra brugere.

I de senere uger ser vinden til at have vendt igen. Meta har tilført flere nye features, samtidig med at X har indført en række upopulære tiltag som f.eks. at strege overskrifter fra brugernes indlæg.

Ifølge den store amerikanske avis ”Wall Street Journal” har det fået mange til at droppe X til fordel for Threads….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motorola viser fremtidens smarte ur