Rige danskere køber flest elbiler

Motorola viser fremtidens smarte ur

(Foto: Motorola)

Når folk diskuterer design af smartwatches, drejer det sig som regel om, hvorvidt uret skal være firkantet – a la Apple Watch – eller cirkelrundt som f.eks. Samsungs Galaxy Watch.

Den diskussion slipper man helt for, når man kigger på Motorolas nye fremtidsur. Det er nemlig en teknologisk kamæleon, der kan placeres både på håndleddet, som bordur eller anbragt lodret i sin egen holder.

Fremtids-uret blev præsenteret på Lenovos Tech World 2023 Expo i Kina i går. Pc-giganten Lenovo ejer Motorola, som denne gang tog det mest af opmærksomheden.

(Foto: Motorola)

Desværre afslørede hverken Motorola eller Lenovo mange tekniske detaljer om det spændende nye smartwatch.

Heller ikke, hvad det skal hedde, hvad prisen bliver eller, hvornår vi kan håbe at se nyheden til salg i butikkerne.

Det såkaldte ”Adaptive Display Concept” har et fleksibelt og bøjeligt pOLED display på hele 6,9 tommer, der kan vise billeder i Full HD+ kvalitet.

(Foto: Motorola)

 

Nyheden har ikke en konventionel urkasse i stift metal, men skærmen er faktisk lig med hele urremmen:

Den består af flere hængsler, som bøjer og holder displayet sammen. Præcist, som vi kender det fra moderne foldemobiler. De har dog kun ét hængsel – Motorola mange.

Når man bruger Motorola-konceptet som armbåndsur, vil den aktive del af displayet være på 4,6 tommer.

(Foto: Motorola)

 

Det er mere end dobbelt så stort som på et normalt smartwatch, så det er noget af en krydder, man sætter op sin arm med den nye Motorola.

Hvis man ikke lige har uret på armen, kan det f.eks. benyttes som et bordur eller en lille skærm på bordet:

Her kan så enten vælge mellem at placere uret som et ”telt” ved at folde det på midten. Lidt i stil med, som vi kender det fra f.eks. fleksible tablets. Eller man kan lade uret stå helt lodret i en medfølgende holder.

Når skærmen er placeret fladt, fungerer den som på en smartphone med en meget stor billedflade på 6,9 tommer. Selv velvoksne mobiler kommer normalt over 6,7 eller 6,8 tommer.

Det bliver spændende at se, om Motorolas koncept bliver til virkelighed, men netop fleksible skærme har stor opmærksomhed hos elektronik-giganter i disse år.

Mest åbenlyst ser vi dem i foldbare smartphones, men Samsung og LG har også vist teknologien anvendt I f.eks. tv-skærme, der kan klappes eller rulles sammen….

 

(Foto: Motorola)

(Foto: Motorola)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rige danskere køber flest elbiler