Når Samsung går i krig

Din vaskemaskine forurener med plastik

(Foto: Planetcare)

Er I klar over, at 35 procent af al den mikro-plastik, der flyder rundt i verdenshavene, stammer fra vores vaskemaskiner?

Det meste af det tøj, vi går rundt i, indeholder en blanding af syntetiske fibre. De bliver revet løs under vask i maskine, og de mikroskopisk små fibre flyder med ud i afløbet, via kloakker ud i vandløb og oceaner.

Her bliver de spist af fisk og skaldyr eller bliver del af havsalt, som vi mennesker nyder i vores måltider.

(Foto: Planetcare)

Fremme i vores maver og tarm-system kan de ende i vores hjerner og køns-organer. Mikro-plastik er sågar fundet i ufødte foster, som de små partikler har nået via livmoderen.

Denne dramatiske fortælling er sikkert korrekt langt hen ad vejen. Hos designerne Miha Vrhovec og Lenche Gjorjioski er de hoved-argumentet for at vælge deres nye Planetcare 2.0 system.

Det er et mikrofiber filter, som man placerer med magneter på siden af vaskemaskinen og forbinder med udløbs-slangen, så det brugte vaskevand sendes den vej, før det fortsætter ud i kloak osv.

(Foto: Planetcare)

 

Ifølge opfinderne fanger Planetcare 2.0 næsten 100 procent af den mikro-plastik, der kommer med vaskemaskinens afløbs-vand. Det kan snildt være 700.000 små fibre i hver vask.

Alt efter, hvilke tøjtyper, man har lagt til vask, kan disse mikrofibre indeholde alt fra naturlige materialer som f.eks. uld, denim, bomuld og silke til kunststof som nylon, polyester osv.

Jeg skal ikke kunne sige, om Planetcare 2.0 er lige så effektiv og dermed klima-skånende, som de to designere hævder.

(Foto: Planetcare)

 

Umiddelbart ser filtret ret smart ud. Brug 10 minutter på at installere det, hvorefter det fjerner 98 procent af alle mikrofibre – helt uden at bruge strøm.

Når filtret er ved at være fyldt med de små djævle, viser en lysende rød ring, at det er på tide at skifte til et nyt.

Det sker ganske enkelt ved at tage den gamle cartridge ud og sætte en ny ud. Det skal ikke være sværere end at udskifte batterierne i en tv-fjernbetjening.

(Foto: Planetcare)

 

Den fyldte beholder kan sendes retur til Planetcare, der kan genbruge 95 procent af cartridgen og gen-anvende de resterende fem procent.

Målet er nul affald og en cirkulær økonomi omkring filtret. Når filtret bliver en succes, vil Planetcare oprette et netværk af forhandlere og affalds-modtagere i hvert land.

Planetcare forsøger i øjeblikket med succes at hente finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter-portalen Kickstarter.

Her kan man i øjeblikket forudbestille et starter-kit inklusive et sæt slanger og tre ekstra filter-cartridges for 58 euro eller ca. 430 danske kroner. Levering skal ske til december….

(Foto: Planetcare)

(Foto: Planetcare)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når Samsung går i krig