Så stærke er iPhones i verden

Smart håndvarmer til pc’en

(Foto: Varme)

I disse tider, hvor mange af os prøver at overholde anbefalingerne med kun 19 grader i hjemmet og på arbejdspladsen, kan det hurtigt blive lidt halvkoldt at sidde i timevis foran en pc.

Ikke mindst, når temperaturen svinger omkring frysepunktet udendørs som i de senere dage.

Den lille danske start-up virksomhed Varme ser ud til at have den helt rigtige løsning: En lille smart håndvarmer med infrarøde stråler, som man placerer ved siden af sit tastatur.

(Foto: Varme)

Eneste (teoretiske) ulempe: Den smarte lille nyhed bruger elektricitet, og den skal vi jo også gerne spare på.

Heldigvis er forbruget lavt – 42 watt. Det svarer til 32 øre i timen, når elprisen er på sit højeste – nemlig otte kroner pr. kWh. Normalt er elprisen meget lavere.

Varme håndvarmeren forbindes til en stikkontakt via en 60 watts ladeblok, der driver otte infrarøde LED-pærer af low-power typen.

Den smarte håndvarmer er designet i samarbejde med den danske arkitekt Anne Qvist. (Foto: Varme)

De kan på få minutter hæve temperaturen foran dem med 10 grader. Det giver en blød og behagelig varme for fingre og hænder, uden at de bliver brændt eller over-ophedet.

Varme enheden er designet som et stående V, der måler 189 millimeter i højden og 265 mm i bredden. Vægten er 750 gram.

Håndvarmeren er fremstillet af aluminium og dækket med et varme-isolerende materiale. Brugeren skal ikke kunne brænde sig, når varme-blæseren flyttes.

Ideen bag den danske håndvarmer er egentlig 10 år gammel. Dengang blev enheden udviklet til at holde hænderne varme på en organist, når han var på arbejde i en kold kirke. (Foto: Varme)

The current fixed-V-wing heater stands 189 mm (7.4 in) tall and is 265 mm (10.4 in) wide, and tips the scales at 0.75 kg (1.65 lb). It features a heat-dissipating cast aluminum frame surrounded in an insulating cover to protect the user when handling the powered-on device.

Den elektriske håndvarmer er skabt af danskerne Søren Abildgaard og Michael Hyldgaard, der til dagligt er henholdsvis ingeniør og økonom.

De har puslet med ideen siden 2012 og har undervejs fået assistance fra designeren Anne Qvist og Hui Zhang, der er Ph.D forsker på Berkeley universitetet i USA.

”Min bror arbejdede dengang som kirketjener i Viborg og fortalte mig om den enorme varme-regning, kirken havde på at holde temperaturen oppe, så organisten kunne øve sig,” forklarer Søren Abildgaard.

”Siden opdagede jeg, at mange flere mennesker døjer med holde fingre og hænder, når de arbejdede – f.eks. ved skrivebordet og pc-tastaturet,” fortsætter han.

Teamet omkring Varme har fået testet deres nyhed, så enheden opfylder EU’s sikkerheds-krav. En lille første-produktion af håndvarmen er foretaget, og Varme er nu klar til at sende enhederne på markedet.

Markedsføringen sker lige nu via Crowd Funding finansiering på iværksætter platformen Indiegogo, hvor det ønskede beløb er overtegnet tre gange.

Via Indiegogo kan interesserede forudbestille et eksemplar til sig selv for 1.191 kroner. Køber man håndvarmeren via Varmes hjemmesiden, er prisen over 30 procent højere – nemlig 1.849 kroner….

(Foto: Varme)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så stærke er iPhones i verden