De sidder på skyen

Køleskab med kæmpe skærm

(Foto: Samsung)

Køleskabe er (heldigvis) ikke længere bare hvidevarer, der lever op til deres fagbetegnelse. Ensfarvede store døre i hvidt eller stål, som mange har forsøgt at gøre mere levende ved at sætte fotos, skolekalender og besked-papirer på.

Dem bliver der ikke meget plads til på Samsungs næste generation af køle- og køle/fryseskabe. De domineres nemlig at en kæmpeskærm på 32 tommer i Full HD kvalitet.

Det er 11 tommer større end i sidste model. Så bliver det nemmere end før at vise digitale fotos, holde video-møder med venner og familie, shoppe online på touch displayet, se tv-nyheder eller kontrollere husets øvrige ”smarte” enheder via Samsungs integrerede  SmartThings app.

Som noget nyt har Samsung udvidet integrationen med Microsoft OneDrive databaserne på nettet med direkte adgang til Google Photos. Det vil gøre køleskabet endnu mere nyttigt som køkkenets udstillings-vindue.

Samsungs nye Bespoke Atelier køleskab kan samtidig fungere som kontrol-central og hub for husets øvrige smarte apparater som f.eks. dørlåse, overvågnings-kameraer, tv-apparater, termostater og andre Samsung hvidevarer.

Samsungs Bespoke hvidevarer er kendt for at kunne leveres i mange farver. Nu får familien også et køleskab med en stor 32 tommers touch skærm i døren. (Foto: Samsung)

Dertil kommer, at køleskabet arbejder sammen med seks forskellige SmartThings Home Life tjenester fra Samsung – Air Care, Pet Care, Clothing Care, Energy, Home Care og Cooking.

Samsung har også indbygget TV Plus, der forvandler køleskabs-døren til en tv-skærm med streaming. I USA giver det adgang til 190 gratis tv-kanaler – i Danmark    .

Endelig er det nye Bespoke køleskab med sin skærm på højkant velegnet til foto-visning i sociale medier som Facebook, Instagram eller TikTok.

Ens kommunikation med fylde hele den 32 tommer store skærm, eller man kan sætte køleskabet til at vise picture-in-picture eller dele den op i vinduer, så man kan have flere aktiviteter kørende på samme tid.

På det amerikanske marked arbejder Samsung sammen med Amazons ”Your Essentials” service, så brugerne kan bestille dagligvarer og andet direkte fra touch skærmen.

Skulle det avancerede køleskab også dukke op i danske butikker, var det måske en idé for Samsung at tage kontakt med nemlig.com eller de store supermarkeds-kæder for at give danskere en lignende mulighed.

Det nye Bespoke Atelier køleskab har officiel premiere på CES Show 2023 messen i Las Vegas lige efter nytår. Formentlig vil Samsung da oplyse flere detaljer om pris og leverings-tidspunkt….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De sidder på skyen