Oppo har første ur med blodsukker måling

Philips Hue vil passe på brugernes hjem

(Foto: Signify)

Rigtigt mange danskere kender Hue som Philips’ forslag til smarte lamper og elpærer, der kan fjernstyres fra mobiltelefonen via Wi-Fi netværket.

Philips udvider nu Hue, så man også kan bruge samme letbetjente og smarte system til overvågning og sikring af boligen.

Det sker ved hjælp af nye Philips Hue Secure kameraer, sensorer og et ekstra Sikkerhedscenter i Hue app’en.

Overvågningen foregår i ”real tid”, hvor man kan se på sin telefon-skærm, hvad der foregår i sin bolig. Systemet kan samtidig give besked om, når det registrerer uønskede bevægelser i hjemmet.

Det nye Philips Hue Secure kamera sender automatisk billeder til brugerens mobil, uanset hvor vedkommende måtte befinde sig. (Foto: Signify)

Signify, der distribuerer Philips Hue, understreger, at optagne videoer i systemet forbliver private. Kameraerne har nemlig som standard kryptering. Også, når det gælder hændelses-genkendelse.

Kameraet kan automatisk genkende, om det f.eks. er et kæledyr, en person eller en forsendelse via brevsprækken, der aktiverer sensor og alarm.

Dertil kommer, at man kan sætte det nye Hue sikkerheds-system til at udløse unikke lyd- og lysalarmer, som kan skræmme indbrudstyve væk.

Philips’ nye Hue Secure kan f.eks. tænde en projektør, når den registrerer bevægelser ved indkørsel eller indgangsdør. Aktiviteten optages samtidig på video. (Foto: Signify)

Philips Hue Secure kameraer optager video i Full HD kvalitet og er udstyret med ”nattesyn”, så de fungerer døgnet rundt.

Kameraerne fungerer både indendørs og udendørs. De fås i farverne hvidt eller sort og leveres enten med elledning eller batteri. Desuden fås forskelligt tilbehør som bordholder, vægholder eller jordspyd.

Philips har også udviklet en variant, hvor kameraet kombineres med en projektør. Den er praktisk ved f.eks. indkørsel, indgangs-døre, terrassen eller baghaven, hvor systemet tænder lys, der dækker et stort område. Man kan sågar vælge lysets farve – f.eks. klar hvid, gul eller rød.

Philips’ smarte Hue Festivia lyskæder fås nu i tre længder. (Foto: Signify)

Den nye Hue serie omfatter også kontakt-sensorer, som man anbringer på døre og vinduer. De advarer ikke kun ved berøring, men kan f.eks. også programmeres til automatisk at tænde lyset i entreen, når de aktiveres.

For en sikkerheds skyld kræver Philips Hue Secure, at køberen har en særlig Hue konto med abonnement. Desuden skal man have en Hue Bridge for at integrere sikkerheds-elementerne med boligens øvrige Hue enheder.

Abonnementer giver adgang til ekstra sikkerheds-funktioner som f.eks aktivitets-zoner. Basic-planen omfatter lagring af 30 dages video-historik på en database i skyen. Plus-planen giver 60 dage.

Endelig præsenterer Philips også en ny generation af sine populære Hue Festavia lyskæder, der kan bruges både indendørs og udendørs.

Der er tre varianter med henholdsvis 100 LED-lamper på otte meter ledning, 250 på 20 meter eller 500 på 40 meter.

Philips Hue Secure kameraerne kan købes fra senere på efteråret til priser mellem 1.499 og 2.619 kroner. Kontakt-sensorerne kommer på samme tidspunkt og skal koste fra 299 kroner stykket.

Philips Hue Secure Basic plan skal man betale 29 kroner om måneden for pr. kamera. Plus abonnementet ligger på 79 kroner pr. måned.

Philips Hues nye Festavia lyskæde kommer i september og koster alt efter antallet af LED-lamper mellem 899 og 2.699 kroner….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oppo har første ur med blodsukker måling