Den frække Samsung er blevet mere praktisk

Space Invaders indtager den virkelige verden

(Foto: TAITO)

Hvis du er fan af klassiske computerspil, vil du sikkert være glad for at høre, at ”Space Invaders” fejrer sin 45-års fødselsdag og gør det med stil.

Google er nemlig gået i samarbejde med det japanske softwarehus Taito, der i sin tid udviklede det berømte science-fiction spil.

Med yderligere Square Enix og Unit9 på sidelinien har man lanceret en helt ny Augmented Reality (AR) udgave af spillet. Titlen er ”Space Invaders: World Defense.

Det nye spil til Android og iOS tager udgangspunkt i det klassiske ”Space Invaders”, hvor det gjaldt om at skyde så mange fjendtlige rumskibe ned på skærmen som muligt.

Den oprindeligt meget simple handling er dog blevet peppet op, ligesom der er introduceret 3-D billeder og AR-effekter, som får spillet til at virke helt up-to-date.

I det nye “Space Invaders” kræver det, at spillerne ”træder ud” af skærmen og ind i en verden udenfor. På sin vis kan det hele mindre om en AR-udgave af ”Pokemon Go.”

(Foto: TAITO)

Modsat det klassiske spil, hvor ufo’erne forsvandt fra himlen i nydelige rækker og grundlæggende opførte sig som siddende ænder, skal jægeren i det nye spil holde øje med sine omgivelser, finde og slå hver enkelt space invader.

Googles vigtigste bidrag er sin “Streetscape Geometry API”, der kan give helt nye visuelle effekter. Det er samtidig den seneste Augmented Reality teknologi på Google Play og i Apples App Store, der bruger rigtige billeder fra f.eks. Google Maps og Streetview.

Google forklarer det selv på denne måde:

“I Streetscape Geometry er det muligt at få 3D model-data af bygninger inden for 100 meter fra spillerens egen position. Funktionen kan vise eller skjule AR-objekter, så det virker, som om man færdes I ægte omgivelser.”

Det oprindelige ”Space Invaders” blev lanceret på arkade-spilmaskiner i Japan i 1978. Det kom senere til spilkonsoller som Atari og Nintendo, der gjorde det til et af datidens vigtigste computerspil sammen med bl.a. ”Pac-Man” og ”Break-out.”

“Space Invaders: World Defense” kan nu downloades til iPhones og Android telefoner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den frække Samsung er blevet mere praktisk