Brug Android spil på Windows pc


(Foto: Google)
Der findes adskillige gode spiltitler til Android mobiler og tablets, som ejere af Windows-baserede laptops og desktops gerne vil have frem på deres skærm.
Det bliver meget nemmere fremover, efter at Google omsider har åbnet for sin Play Games for PC tjeneste i Europa inklusive Danmark.
Google Play Games for PC blev lanceret som beta-udgave for over et år siden, men kun pc-brugere i nogle enkelte lande havde siden adgang til den.

(Foto: Google)
Som nævnt gør Google Play Games det muligt at afvikle Android-baserede spil på en Windows pc. Det samme gælder titler fra Android Mobile og ChromeOS,
Med denne cross-platform evne bliver det meget lettere for gamere at skifte mellem forskellige gadges uden at miste adgang til sine favorit-spil.
I princippet fungerer Google Play Games for PC på samme måde, som vi kender det fra Apple. Her kan man nemt flytte spil mellem iPhone, iPad og Mac-computere.

(Foto: Google)
Samtidig med udrulningen i Europa præsenterer Google en række nye spil som f.eks. ”1945 Air Force”, ”Blade Idle” eller ”Cookie Run: Kingdom.” I alt er der godt 100 titler at vælge imellem.
Man skal være opmærksom på, at Google Play Games for PC fortsat kører i beta og har nogle hardware-krav til den pc, spillene skal køre på. Har man en forholdsvis ny laptop, er de dog næppe et problem:
Kravene er bl.a. en processor med fire kerner, mindst 8 GB RAM og 10 GB plads i lageret. Dertil kommer Windows 10 eller højere. Google anbefaler også grafik-kort i ”gaming klasse” for at få den fulde glæde af spillene.
Beta-udgaven af Google Play Games for PC kan downloades via dette link….

(Foto: Weibo)
Ingen kommentarer endnu