Den store Samsung er blevet slankere

Den frække Samsung er blevet mere praktisk

(Foto: Samsung)

Samsungs lille frække Galaxy Z Flip er kommet i femte generation og skal nok fortsætte med at være en bestseller.

I hvert fald så længe Samsung kun har Motorolas Razr 40 som direkte rival på det danske marked, hvor Flip’en især er blevet trendy hos unge kvinder.

Samsung satser da også på det sikre med den nye Z Flip5. Samme størrelse og relativt få åbenlyse ændringer. Man skifter jo ikke ud på et “winning team.”

(Foto: Samsung)

En af ændringerne er desværre, at prisen for standard-modellen stiger med op til 1.500 kroner. Fra godt 8.000 til 9.499. Man forstår godt, at mange kalder Z Flip for en juvel.

Forskelle til forgængeren er der naturligvis. Først og fremmest, at det ydre AMOLED display er vokset til 3,4 tommer og 720 gange 748 punkter.

Nu fylder skærmen en stor del af mobilen, når den er klappet sammen. Og displayet kan virkelig bruges til noget. Ikke kun notifikationer, klokken osv. som på forgængeren.

Galaxyh Z Flip5 har fået et mere smart designet hængsel mellem de to telefon-halvdele. (Foto: Samsung)

Nok så vigtigt er, at Samsung har opgraderet telefonens processor til en Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2 i en særlig tunet udgave til Galaxy.

Det gør Z Flip5 konkurrence-dygtig med de fleste dyre Android telefoner i normalt design, når det gælder hastighed og kræfter-

Galaxy Z Flip5 er desuden blevet en smule slankere. 15,1 millimeter mod 15,4 mm på Z Flip4. Forklaringen er bl.a. et mere smart designet hængsel.

Galaxy Z Flip5 har fået en ny Camcorder feature, der nok skal blive populær blandt de mange, som optager små videoer til f.eks. Instagram, TikTok, Snapchat eller Facebook. (Foto: Samsung)

Hoved-skærmen, som kan foldes på midten, ser til gengæld ud til at være den samme. Den måler 6,7 tommer i opklappet tilstand.

Den kan vise Full HD+ med hurtige billed-opdateringer på 120 Hz. Det gør Z Flip5 velegnet til at vise video og spille spil. Det dur den ydre skærm ikke så godt til med sin beskedne 60 Hz hastighed.

Det dobbelte batteri på 3.700 mAh har den nye femmer overtaget direkte fra Z Flip4. Det kan oplades med beskedne 25 watt via USB-C kabel eller endnu langsommere trådløst.

(Foto: Samsung)

Kameraerne ser ud til at være identiske med Z Flip4. Det vil bl.a. sige et hoved-objektiv med dual-point autofokus på 12 megapixel og en ultra-vidvinkel på 123 grader. På fronten sidder så en selfie-skyder på 10 MP.

I forbindelse med Z Flip5 markedsfører Samsung også en ny “camcorder” feature, som nok skal blive populær blandt de mange, der optager små videoer til Instagram, TikTok og Facebook:

Hold telefonen som et klassisk videokamera, og motivet eller motiverne – når der er flere med på billedet – vil kunne se sig selv på den ydre skærm på 3,4 tommer. Den kalder Samsung i øvrigt for Flex Window.

Endelig består en vigtig forskel i forhold til forgængeren i 15 komponenter i den nye telefon. De er alle fremstillet af genbrug – glas, plastik og aluminium.

Samtidig har Samsung gjort Galaxy Z Flip5 mere solid og holdbar. Skærmene er således gemt bag ridsefast Cornings bedste Gorilla Glass Victus 2, ligesom telefonen er vandtæt efter IPX8. Det skulle vel betyde, at man godt kan tage sin Samsung foldemobil med ud at bade.

Til sidst skal nævnes, at Samsung giver garanti for fem års sikkerheds-opdateringer og fire generationer af styresystemet.

Galaxy Z Flip5 kan forudbestilles i dag til priser fra 9.499 kroner med 8 GB RAM og 128 GB lager. Formentlig vil telefonen kunne købes i danske butikker fra den 11. august….

(Foto: Samsung)

(Foto: Samsung)

(Foto: Samsung)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den store Samsung er blevet slankere