Mange elbiler - for få opladere

Sony laver Xbox konkurrent

(Foto: Gizchina)

Når man har fået en person til at købe en bestemt spillekonsol eller for den sags skyld en Windows pc og Apple Mac, gælder det om at holde kunden i sin teknologiske verden.

Han eller hun skal blive ved med at købe ekstra-udstyr og spil til sin hobby og for guds skyld ikke hoppe over til konkurrenten.

Derfor opbygger Microsoft og Sony online-klubber, som løbende giver kunderne nye tilbud og adgang til spændende spil via et abonnement.

Microsofts Xbox Game Pass betragtes som branchens bedste. For 10 dollars om måneden åbmer Game Pass op for hundreder af spil, som man kan bruge, så længe abonnementet er aktivt.

”Spider-Man: Miles Morales” kunne være et af de spil, som vil blive tilbudt online via Sonys kommende Spartacus abonnement. (Foto: Marvel)

Xbox Game Pass byder også på eksklusive spiltitler som f.eks. ”Halo Infinite” eller ”Forza Horizon 5.”

Det har Microsoft stor succes med. Så stor, at mange PlayStation fans længe har undret sig over, hvornår Sony ville diske op med en tilsvarende service.

Den skal omsider være tæt på, skriver den store nyhedstjeneste Bloomberg. Kodenavnet er Spartacus, men det kan sagtens være, at tjenesten skifter navn, inden den lanceres i begyndelsen af 2022.

Spartacus skal kombinere Sonys nuværende to spil-abonnementer PlayStation Plus og PlayStation Now.

(Foto: Sony)

PlayStation Plus er den mest udbredte af de to. Dette abonnement er nødvendigt, hvis man vil spille de fleste PS4 og PS5 titler online. Plus kommer også hver måned med nye gratis spil.

PlayStation Now er en separat tjeneste, der lader gamere downloade og streame hundredvis af PS4, PS3 og PS2 spil.

Spartacus skal være en alt-i-én service, der minder meget om Microsofts Xbox Game Pass. Også her skal brugerne betale et månedligt abonnement for at få adgang til et voksende udvalg af nye og klassiske videospil.

Spartacus skal også gå videre i sine features end bare at tilbyde spil. Ifølge Bloomberg vil Sony skabe et online univers med millioner af loyale fans, der kan kommunikere indbyrdes, give hinanden tips, deltage i internet events osv….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mange elbiler - for få opladere