Motorolas frække Razr 40 er landet i Danmark

Rusland forbyder iPhones

(Foto: Klimkin / Pixabay)

Ruslands præsident Putin har travlt med at hævne sig på Vestens handels-restriktioner og levering af våben til Ukraine, som Putin mener angreb Rusland og ikke omvendt.

Her i den forløbne weekend gik det ud over Carlsberg, hvis andele i en række russiske bryggerier nu bliver bliver nationaliseret.

I dag følger Kreml så op med et forbud mod, at statsligt ansatte i Rusland må bruge Apple produkter – iPhones, iPads, MacBooks osv.

Kreml mener, at Washington bruger iPhones og andre Apple enheder til at udspionere russiske myndigheder og embedsmænd.

Forbuddet kommer, efter at den russiske efterretnings-tjeneste FSB offentliggjorde i juni, at man havde afsløret en amerikansk spionage-aktion i Rusland, der involverer brugen af Appe enheder.

FSB hævdede, at tusinder af iPhones, der bl.a. blev brugt af Rusland diplomater i en række lande, var blevet ”inficeret” med fjendtlig overvågnings-software.

Selvom Rusland bygger sin egne mobiltelefoner, er Apples iPhones meget mere populære hos russerne selv. (Foto: Artem Beliakin / Unsplash)

Uden at præsentere beviser beskyldte FSB Apple for at arbejde tæt sammen med USA’s spionage-tjenester, så deres ”agenter” havde adgang til avancerede fjernstyrings-værktøjer til iPhone.

Apple afviste straks anklagerne og understregede, at man ”aldrig har samarbejdet med nogen regering om at bygge en bagdør i sine produkter – og aldrig vil.”

Dét tror russerne ikke på og strammer nu sine anklager, så landets stats-ansatte straks skal slukke deres iPhones, MacBooks osv og aflevere dem til kontrol hos russiske sikkerheds-specialister.

Kreml’s reaktion kan minde om en forstærket udgave af USA’s og mange vestlige landes forbud mod at bruge detTikTok på deres mobiltelefoner.

Det gælder også i Danmark, hvor Folketingets medlemmer og ansatte i forsvaret skal slette den kinesiske social media app på deres smartphones.

Endnu tidligere blev den kinesiske telegigant Huawei smidt ud fra teleselskaber i mange lande – inklusive Danmark – fordi man mistænkte Huawei for at kunne aflytte mobilbrugere og sende informationerne til Kina.

Kreml beskylder Apple for at installere amerikansk spionage-software i sine MacBooks og iPhones. (Foto: Sergey Zolkin / Unsplash)

Ifølge den britiske avis ”Financial Times” vil Ruslands handels-ministerium forbyde bruge af iPhones til alle ”arbejds-relaterede” opgaver.

Også andre russiske stats-institutioner som f.eks. ministerierne for telekommunikation og massemedier har allerede et lignende forbud i funktion eller er ved at indføre det hurtigst muligt.

Problemet er imidlertid, at iPhones er meget populære hos den russiske elite. Vladimir Putin skal også selv benytte en Apple telefon.

Derfor har Kreml i første omgang give en del stats-ansatte og politikere dispensation. De må godt bruge iPhones til private formål, men ikke bruge emails, sms eller tale med arbejds-kollegaer via mobilerne.

Putin vil formentlig benytte det nye forbud mod iPhones til at sætte fart i Ruslands egen mobiltelefon industry. Landet må ikke længere være så afhængig af vestlig teknologi.

Omvendt ser forbuddet ikke ud til at omfatte kinesiske smartphones. Putin skal således være set med en Xiaomi telefon i hånden for nylig.

Sidste år underskrev Putin et dekret om, at russiske virksomheder og den offentlige sektor skal flytte al ”kritisk informations infrstruktur” til russisk udviklede styresystemer og computere senest i 2025.

Ligesom de fleste andre store fabrikanter fra Vesten har Apple stoppet alt produktsalg i Rusland. Det skete i marts 2022. Alligevel har russerne ingen problemer med at købe nye iPhones, der er parallel-importeret via tredje-lande….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motorolas frække Razr 40 er landet i Danmark