Kostbart at tage til popkoncert

Pas på elregning i sommerhuset

 

(Foto: Frank van Hulst / Unsplash+)

I det seneste år har de fleste danskere vænnet sig til spare på strømmen og f.eks. flytte opvaske- og vaskemaskinen til at køre om natten, hvor elpriserne som regel er lavere.

Selvom elpriserne er blevet lavere igen her i løbet af foråret, kan der nemt vente en overraskelse for mange, når de har lejet et sommerhus her i ferien.

Der er nemlig ikke kun forskelle på lejepriser, alt efter hvor feriehuset ligger eller, hvor stort det er. Priserne på strøm varierer nemlig også voldsomt meget fra udlejer til udlejer.

Chokket er størst, hvis man har strøm-spisende ting med på sommerferien. Ikke mindst en elbil eller elcykler, der skal lades op via feriehusets almindelige stikkontakter.

Det samme gælder sauna, spa eller en opvarmet swimmingpool.

Det viser en analyse, som energiselskabet NRGI og forsikrings-selskabet Gjensidige har foretaget.

(Foto: Thomas Høyrup Christensen / VisitDenmark

Ifølge undersøgelsen svinger elprisen nogle steder i landet med to til tre kroner pr. kilowatt-time (kW/h). Det kan f.eks. gøre det flere hundrede kroner dyrere at lade sin elbil op.

NRGI anbefaler derfor, at man sætter sig grundig ind i den aftalte pris for strøm, når man lejer et sommerhus.

Detaljerne om elpriserne fremgår ikke altid tydeligt på sommerhus-udlejernes hjemmesider, advarer energikonsulent Bo Halm Andersen fra NRGi.

”Prisen for at bruge strøm i et lejet sommerhus afspejler ikke altid det niveau, du betaler i dit eget hjem. Desuden finder mange først ud af prisen, når de ankommer til feriehuset. Derfor bær man tjekke priserne inden afrejsen hjemmefra,” siger han.

Bo Halm Andersen tilføjer, at der som udgangspunkt ikke er noget ulovligt i de store pris-udsving hos sommerhus-udlejerne.

Hvis priserne viser sig at være i den dyre ende, kan man dog gøre regningen mindre med nogle simple forholdsregler:

Tænk jer f.eks. om, hvorvidt I har brug for at tænde store strømslugere som spa, sauna og pool. Også selvom vejret lokker en til at gøre det.

Noget mere problematisk kan det være, hvis man tager på ferie i elbil. Langt fra alle steder i de danske ferie-områder er det opstillet offentlige ladestandere eller standere nok….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kostbart at tage til popkoncert