Test: Mums i mellemklassen

Kostbart at tage til popkoncert

(Foto: Raph PH / Wikimedia)

I den forløbne weekend indledte popstjernen Beyoncé sin globale Renaissance World Tour turné med koncerter i USA og Canada.

Her er billetpriserne steget så meget, at man skulle betale op til 800 dollars eller ca. 5.500 danske kroner for at komme ind og se Beyoncé.

Resultatet er, at et stigende antal amerikanere er begyndt at flyve til Europa for at overvære Beyoncés og andre superstjerners koncerter.

Så store er forskellene på billetpriser til de store koncerter. (Infografik: Statista.com)

I København kostede en billet forleden dag til f.eks. Bruce Springsteen under en sjettedel af, hvad amerikanerne skulle betale i Chicago – nemlig 96 mod 648 dollars.

Tilsvarende koster det en formue at se Madonna: New Yorkere må punge du med 2.666 dollars, mens billetten kosrer 1.838 dollars i London.

Selvom billetpriserne stiger, er folk vilde med at gå til koncerter og festivaller. I Spanien har hver fjerde voksne købt billet i de seneste 12 måneder. (Infografik: Statista.com)

I amerikanske medier kaldes prisstigningerne for «Beyflation». Lokale hoteller udnytter nemlig også situationen til at hæve deres priser for overnatning. I London til 570 dollars og i Cardiff i Wales til 1.000 dollars pr. nat.

Årsagen til de stigende koncert-billetter kan bl.a. findes i den generelle inflation og i den kendsgerning, at kunstnerne ikke længere tjener som mange penge på at sælge plader.

Selvom deres hits bliver streamet millioner af gange via online tjenester som f.eks. Spotify eller Apple Music, giver det kun minimale indtægter i forhold til tidligere.

Kunstnerne, der jo er vant til at være mange-millionærer, må derfor ty til gyngerne og karussellerne. Nemlig at hente pengene på koncerterne.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test: Mums i mellemklassen