Disse udtryk elsker vi at hade
Corona pandemien har ganske vist sørget for, at vi tilbringer færre timer sådan rent fysisk på vores arbejdspladser. Men vi slipper ikke for at høre forretnings-verdenens modeord og slang-udtryk.
Nu hører vi dem bare ikke ”face-to-face”, men ser dem i e-mails og på skærmen via videomøder, Teams og Zoom. ”Business jargon” med ”buzz words” eksisterer skam i bedste velgående.
Hader I også disse kunstigt frembragte ord, der lyder smarte. Men som ofte blot dækker over, at de personer, der bruger dem, ikke kan udtrykke sig mere præcist.
Nogle psykologer mener sågar, at mennesker (bevidst) gemmer sig bag forretnings-jargon. Det får dem til at lyde mere professionelle og skaber afstand til almindelige dødelige.
Anyway.
Det internationale email marketing bureau GetResponse laver hvert år en oversigt over de kontor-relaterede slangord, som vi hader mest.
GetResponse har interviewet 1.000 ansatte i større amerikanske virksomheder for at finde ud af, hvilke udtryk der skratter mest i vores ører.
Da Danmark bliver mere og mere international, og danskere er kåret til et af de folkefærd, der taler bedst engelsk, optræder disse ”buzz words” også hyppigt i danske kontorer. Jeg hører dem i hvert fald (alt for) tit.
Ifølge analysen er “synergi” det ord, vi elsker at hade mest. Derefter kommer det tilsyneladende harmløse ”teamwork”, mens tredjepladsens ”touch base” nok irriterer flere at høre.
I infografikken fra Statista.com kan I se de 15 værste business udtryk. Mange af dem kan I uden tvivl genkende. Måske i ligefrem bruger dem selv.
Mange chefer føler uden tvivl, at disse udtryk er nødvendige at bruge. Værre er nok længere nede i organisationen, hvor mangen underordnet bruger dem lidt for ofte for at markere sig….
Ingen kommentarer endnu