Kanon til youtubere

Fra 290 til 500 eltaxier på et år

(Foto: Dantaxi)

For 10 år siden dukkede de første el-taxier op på danske gader og veje. Dengang var der ikke så mange, som troede på.

Elbilerne var dyrere end deres konkurrenter på diesel, og de kunne ikke køre en hel del, før de skulle lades op igen.

Og hvor henne? Ladestandere var lige så sjældne på danske veje, som eksotiske palmetræer i danskernes villahaver.

Meget er dog sket siden da: Elbilerne er blevet meget bedre, og de danske politikere har fået øjnene op for alvor, hvor gadetrafikken kører hen. Nemlig mod det elektriske.

Hos taxierne begyndte udviklingen rigtigt at tage fart i 2019.

Her er de bilmærker, som Dantaxi har kørende som elektriske hyrevogne. (Grafik: Dantaxi)

I København kører halvdelen af vognene hos Danmarks største taxiselskab – Dantaxi 4 x 48 – i dag med elektrisk motor.

På landsplan er den elektriske vognpark hos Dantaxi i de seneste 12 måneder steget med 75 procent. Fra 290 til nu over 500. Alt i alt har Dantaxi 1.900 vogne.

Dermed ligger Dantaxi i overhalingsbanen til to vigtige fremtidsmål:

I 2025 vil selskabet have en nul-emissions-flåde af taxier. Og i 2030, hvor et flertal i Københavns Borger-repræsentation vil gøre hovedstaden helt fri for trafik med fossile brændstoffer.

Dantaxi fejrer i denne uge en slags rund fødselsdag. Det er nemlig 10 år siden, at den første elbil ankom til taxaselskabet.

For tre år siden begyndte det for alvor at gå stærkt hos Dantaximed at få indført el-taxier. (Grafik: Dantaxi)

”I de senere år er det heldigvis blevet lettere at være vognmand med el-taxier. Der er kommet langt flere ladestationer, og vognmanden kan i dag vælge mellem langt flere elektriske personvogne, som er godkendt til taxi-transport,” forklarer Carsten Aastrup. Han er direktør for Dantaxi.

Aastrup tilføjer, at taxi-branchen er underlagt politiske reguleringer, der fastsætter miljøkrav til, hvilke biltyper der må anvendes som taxier.

Da den første eltaxi ankom i 2013, hed Dantaxi stadig Taxinord med hovedområde i Nordsjælland. Elbilen var dengang en Tesla Model S.

I 2015 købte Dantaxi-vognmænd i Nykøbing Mors tre el-biler. En af dem nåede at køre næsten en million kilometer, inden den blev udskiftet i 2023.

I 2021 åbnede Dantaxi i samarbejde med energi-selskabet E.ON Nordens største ladecenter for el-taxier. Det hedder Danhub og kan fylde 400 taxier i døgnet op med ny energi.

Hos Dantaxis nuværende godt 500 el-taxier er de tre mest populære bilmærker Mercedes, VW og Tesla….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kanon til youtubere