Flest anbefaler OnePlus telefoner

Billig dansk vellyd i ørerne

(Foto: Jabra)

Danske Jabra sætter nogle nye standarder med sine netop lancerede Elite 4 øretelefoner.

Først og fremmest er det de billigste øretelefoner med indbygget aktiv støjreduktions-system (ANC) på det danske marked. I hvert fald fra en kendt kvalitets-fabrikant.

799 kroner lyder virkelig attraktivt, når man normalt skal betale over 1.000 kroner for den salgs – ofte også meget mere.

Dertil kommer, at Jabra med sine nye Elite 4 demonstrerer tydeligt, at mærket har et stort bagland med specialister i både høreapparater og professionelle headsæt. Nemlig GN (Store Nord).

De nye Jabra Elite 4 har multi-point forbindelse. Det betyder, at man kan hente lyd fra f.eks. en mobiltelefon og en laptop på samme tid. (Foto: Jabra)

Elite 4 indeholder nemlig en række smarte små features, som mange hurtigt vil synes om:

Det er f.eks, at man kan benytte den ene øretelefon – ”bud” for at blive i fagsprog- når man lytter til musik eller taler i håndfri telefon, mens den anden lader op. Den slags giver ekstra lang spilletid.

Sådan rent markeds-mæssigt placerer Elite 4 sig midt imellem Jabras sporty Elite 4 Active og økonomi-klasse modellen Elite 3.

Sidstnævnte må bl.a. undvære den aktive støjreduktion, som mange hurtigt vil finde uundværlig, fordi den giver mulighed for at filtrere eksterne lyde som f.eks. trafikstøj og menneske-stemmer mere eller mindre fra.

Mange vil sikkert synes om, at Elite 4 er meget små. De har ikke dråben af “ørevoks” hængende ned som f.eks. Apples øretelefoner. (Foto: Jabra)

Så vidt jeg kan se, indeholder de nye Elite 4 de fleste features fra den dyrere Active model. Blot er de ikke så fitness-orienterede, men dét har alle vel heller ikke brug for.

Elite 4 er f.eks. ”kun” vandtæt efter IP55 standarden – ikke IP57. Det er dog alt rigeligt til dansk normal-regnvejr eller lidt sved i håret.

Elite 4 har også multi-point, så man kan forbinde dem til to lydkilder på samme tid. De har hurtig parring med Android telefoner og Windows pc’er, ligesom man kan styre afspilning af Spotify musik og podcasts med små tryk på øretelefonerne.

Spilletiden er normalt 5,5 timer på en batteri-opladning. Husker man at lægge sine øretelefoner i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug, øges spilletiden til 22 timer med ANC tændt og 28 timer med de aktive støjfiltre koblet fra.

(Foto: Jabra)

Ligesom hos den dyrere storebror er der fire mikrofoner, som giver god lydkvalitet, når de trådløse ”earbuds” bruges til telefon-samtaler.

Derudover har Elite 4 såkaldt aptX støtte, hvilket ikke er normalt for denne prisklasser. aptX kan  presse bedre lydkvalitet ud af Bluetooth standardens begrænsede båndbredde. Selve driverne – højttaler-enhederne – er på seks millimeter.

Jabra Elite 4 kan enten betjenes ved berøring af øretelefonerne eller bedre via Jabras Sound+ app på mobiltelefonen. Her kan man så justere f.eks. tonebalancen og ANC-filtrenes følsomhed.

De nye dansk-designede øretelefoner fås i fire kulører – mørkegrå, marineblå, lys-lilla og lys beige. Prisen er som nævnt ret attraktive 799 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flest anbefaler OnePlus telefoner