Florida vil forbyde børn i sociale medier

HMD’s egne Pulse mobiler i april

(Foto: HMD / Weibo)

(Opdateret) Tilbage i januar meddelte finske HMD, at man ville bygge og markedsføre smartphones under eget navn. Ved siden af de Nokia mobiler, som firmaet er blevet kendt for gennem årene.

HMD gik ikke nærmere i detaljer om disse nye telefoner. Ud over, at de nye modeller skulle hedde  HMD Pulse som fornavn.

Nu er der omsider nyt på den front, efter at det finske online medie Suomimobiili har afsløret specifikationerne på de tre første HMD Pulse telefoner plus en række nye Nokia modeller.

Ifølge de finske journalister kommer HMD mobilerne i april i tre varianter – Pulse, Pulse+ og Pulse Pro. På dét punkt ligner HMD flere andre smartphone fabrikanter inklusive Samsung og Apple.

Der er tale om budget-klasse smartphones, der benytter den kinesiske Unisoc T606 processor med 5G. Alle vil benytte Android 14 som styresystem.

HMD har en bestseller på vej i skikkelse af den lyserøde Barbie flip-telefon. (Foto: Mattel)

Hvor standard-udgaven af HMD Pulse må nøjes med fire eller otte GB RAM, vil plus-modellen diske op med 6 GB RAM og 128 GB RAM.

Pulse+ skal også få en skærm på 6,56 tommer og blive solgt I farverne Twilight Purple, Black Ocean og Glacier Green.-

Endelig er der mulighed for, at Pulse Pro modellen får en hurtigere processor, mere hukommelse og et bedre display.

Tidligere rapporter fra Kina har fortalt, at HMD vil komme med hele seks forskellige telefoner under eget navn.

Med andre ord bliver der masser at vælge imellem, når HMD fortsat vil sælge Nokia mobiler ved siden af.

I januar antydede HMD i en tegnefilm, at der ville komme både smartphones, tablets og øretelefoner med HMD navnet på. (Foto: Weibo)

Forhåbentligt bliver det med større succes end med Nokia smartphones i de senere år. De lever en skygge-tilværelse på markedet, selvom HMD reklamerer med, at man er det størst europæiske telefon-mærke. Well – der findes jo heller ikke mange andre.

Mere salg er der uden tvivl i den lyserøde Barbie folde-mobil , som HMD producerer i samarbejde med legetøjs-giganten Mattel.

Det samme gælder Nokia feature-telefoner i retro-design. Med feature menes, at mobilerne ikke er smartphones.

Fire nye Nokia-modeller skal være på vej med Nokia 3210 4G som den mest interessante. Det er en moderne variant af den klassiske Nokia telefon med samme navn. Den skal fås i kulørerne Scuba Blue, Grunge Black og Y2K Gold.

Nye er også Nokia 225 4G og Nokia 235 4G og Nokia 110 4G. Bemærk, at alle de fire har 4G som efternavn. De kan altså ikke udnytte de hurtige 5G netværk, men vil til gengæld være billige at købe.

Endelig skal HMD være på vej med sin egen USB-C baserede oplader. Den hedder HMD Dual Port Wall Charger 30 W. Den er sort-lakeret og kan lade to enheder på samme tid. Pris under 25 euro….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Florida vil forbyde børn i sociale medier