HMD’s egne Pulse mobiler i april

86 procent af de studerende bruger AI

(Foto: Mariia Shalabaieva / Unsplash+)

Det er efterhånden godt et år siden, at ChatGPT for alvor dukkede op og pludselig gjorde kunstig intelligens (AI) til noget, alle talte om.

Det var bl.a, fordi den nye teknologi kunne bruges til at lave lektier for skole-elever og studerende.

AI ville også kunne snyde med eksamens-opgaver og sikre højere karakterer, end brugeren normalt ville kunne opnå på egen hånd.

Nu viser en ny undersøgelse, at kunstig intelligens rent faktisk bliver benyttet i stor stil hos studerende. De bruger mest AI til skrive-opgaver og til research.

Hele 86 procent af de tyske studerende gør det, fortæller det store revisions- og rådgivnings-firma Ernst & Young (EY).

13 procent af de godt 2.000 studerende, der deltog i rundspørgen, benytter ChatGPT og andre AI-værktøjer hver dag. 41 procent gør det med mellemrum og 32 procent sjældent.

Samtidig svarer 65 procent, at de forventer, at de vil opleve positive effekter af kunstig intelligens i deres senere arbejdsliv.

Desuden forventer mere end en fjerdedel, at et godt kendskab til AI bliver en simpel nødvendighed for at få et godt job efter studierne.

Ifølge EY’s danske hjemmeside ser det ikke ud, som om en tilsvarende undersøgelse er foretaget blandt danske studerende. Men mon ikke den vil vise lignende resultater som i Tyskland….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HMD’s egne Pulse mobiler i april