Er danskerne klar til digitaliseringen?

Det er kun nogle få dage siden, hvor den danske regering fremlagde en ny strategi, der skal vise vejen frem for digitaliseringen på tværs af den offentlige og private sektor i perioden 2024 til 2027.

Strategien med 25 forslag er ledsaget af knap 800 millioner kroner, men indeholder –  jeg er tæt på at sige som altid – mange pæne ord og intentioner, men meget få konkrete projekter.

I dag kommer så den årlige ”IT i praksis 2023-24” rapport, der tager en noget mere realistisk puls på danske private og offentlige virksomheders udbytte af og udfordringer med it og digitalisering.

Det er 28. gang, at Rambøll Management Consulting sammen med organisationen Dansk IT har udgivet denne digre rapport.

Den indeholder også et vigtigt element, hvor borgerne udtrykker deres holdning til digital kommunikation med det offentlige.

Som (næsten) alle danskere ved, er digitaliseringen i den offentlige sektor røget ind i op til flere skandaler:

Mest aktuel er den nye digitale ejendoms-vurdering, hvor computere – ikke mennesker – sætter prisen på, hvor meget et hus eller en ejendom er værd.

Andre mislykkede digitaliserings-projekter er bl.a. Skats nye it-systemer, der stadig ikke arbejder særlig godt sammen.

Indførelsen er MitID skete heller ikke uden sværdslag. Flere hundrede-tusinde medborgere blev tvunget til at købe en moderne smartphone, selvom de slet ikke havde lyst.

Den nye rapport ”IT i praksis” rapport er foretaget blandt de 1.000 største private virksomheder i Danmark, hos samtlige kommuner, regioner og statslige institutioner. Dertil kommer interview med over 1.000 borgere.

Vi sover i timen med kunstig intelligens
En af de vigtige konklusioner i rapporten er, at danske virksomheder slet ikke er klar til at udnytte kunstig intelligens (AI). Også, selvom alle taler og skriver om det.

Danske virksomheder har nemlig slet ikke sikret sig, at organisationen har kompetencer til at kunne udnytte AI-teknologien.

Det kan få alvorlige konsekvenser i de kommende år nu, hvor AI-toget allerede kører for fuld fart, og nye landevindinger som generativ AI skaber hidtil usete muligheder.

Ifølge den nye rapport har to af tre danske virksomheder – 66 procent – slet ikke inkluderet AI i den obligatoriske oplæring og træning af medarbejderne.

51 procent af virksomhederne har heller ikke styr på retnings-linkerne for brugen af generative AI-løsninger som f.eks. ChatGPT eller Googles Bard i praksis.

På den anden side kræver danske borgere, at den offentlige sektor fortæller detaljeret om dens anvendelse af kunstig intelligens.

59 procent af danskerne synes således ikke, at det er acceptabelt at anvende AI i forbindelse med afgørelser i det offentlige. Samtidig vil ni af ti kræve at blive informeret, hvis kunstig intelligens har været involveret.

Vi er slet ikke klar til nye EU-regler for datasikkerhed
Danskerne hinker også håbløst efter i forhold til EU’s nye NIS2-direktiv om cyber-sikkerhed, der bliver indført i oktober 2024.

Hver anden danske virksomhed – privat såvel som offentlig – har ikke medarbejdere og kompetencen til at håndtere hacking, fishing og cyber-angreb.

Samtidig fortæller 86 procent af de danske topchefer, at de betragter cyber-sikkerhed som top-vigtig for deres virksomhed.

Det hænger ikke sammen, og mange virksomheder håber vel bare, at det næste online-angreb styrer uden om deres it-systemer.

Analytikerne fra Rambøll og Dansk IT vurderer, at mange virksomheder vil se ind i deciderede flaskehalse i de kommende 12 måneder.

Formålet med NIS2 er at sikre, at den kritiske infrastruktur i Europa bliver løftet op på et sikkerheds-niveau, der er forsvarligt i forhold til nutidens risiko-billede.

Helt katastrofalt lyder det, når den danske energi-sektor og dens under-leverandører er endnu dårligere forberedt på NIS2 end danske virksomheder generelt:

66 procent af alle virksomheder har beredskabsplaner på plads, som kan godkendes af NIS2. I energibranchen er det under 54 procent!

Dertil kommer, at 61 procent af energibranchens virksomheder erkender, at de mangler kompetencer til at håndtere cybersikkerhed.

MitID har afværget katastrofen
I 2022 blev danskerne tvunget til at gå fra NemID til MitID: Overgangen gik bestemt ikke smertefrit, så mange Kommuneservice kontorer blev oversvømmet af borgere, der ikke kunne få systemet til at virke.

MitID’s indførelse og det endelige farvel til NemID måtte derfor udsættes i flere omgange.

Til gengæld ser danskerne ud til at have taget MitID til sig nu godt et år senere: Kun syv procent ser i dag MitID som en dårlig løsning. For et år siden var det 25 procent.

Nu om dage betragter over halvdelen af borgerne MitID som ”god” – 57 procent. Det er 24 procent flere end for 12 måneder siden.

 

Vi ved for lidt om nye klima-rapportering
Om få måneder lyder startsskuddet for den nye bæredygtighed, men kun få af Danmarks større virksomheder er forberedt til den store eksamens-dag.

Udfordringen er EU’s nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) stiller store krav til virksomheders bæredygtigheds-information.

Kun hver fjerde danske virksomhed i Top-1000 størrelse – 27 procent – har vurderet konsekvenser af CSRD for deres organisations vedkommende.

22 procent mener, at de har deres data-grundlag på plads til at kunne vurdere påvirkningen af deres forretnings-aktiviteter.

Alligevel regner hver tredje virksomhed med, at CSRD rapporteringen vil kræve et større tidsforbrug end deres finansielle rapportering.

CSRD kaldes også for ESG – Environmental, Social and corporate Governance. Til dansk kan det oversættes med miljø-, social- og virksomheds-ledelse.

Vi er utilfredse med skolernes Aula system
Ideen med it-systemet Aula var god nok. Skoler og forældre kunne få et fælles online system til elevernes ugeplaner, legegrupper, skolemad, glemte gummistøvler og alt derimellem.

Fire år efter Aulas introduktion har systemet fortsat ikke indfriet forventningerne: Kun 37 procent af borgerne anser platformen som god.

Det gør Aula til bundskraber blandt de store offentlige og digitale tilbud. Dårligere bedømt end f.eks. Skat.dk, Sundhed.dk, Borger.dk eller kommunale hjemmesider.

13 procent af borgerne kalder Aula decideret dårlig, mens 49 procent kan klemme sig til at kalde den for nogenlunde.

Aula løsningen er så omdiskuteret, at statsministeren valgte at adressere udfordringen i sin åbningstale til Folketinget i oktober….