Første SUV på cykelstien

Over en mio. danske boliger har fiber

(Foto: Oleksandr Pidvalnyi / Pixabay)

Mens danskerne er begyndt at holde lidt igen med indkøb og danske virksomheder med investeringerne på grund af prisstigninger, krisestemning og usikkerhed om fremtiden, er det bestemt ikke noget, man kan se i danskernes forbrug af mobiler, data, internet og streaming.

Tværtimod slår Danmark nu alle rekorder, når over en million husstande i dag har adgang til hurtige internet-forbindelser via fiberkabel.

Mere præcist har der 1.059.318 aktive fiber-abonnementer ved udgangen af juni, og siden da er mange flere kommet til.

Det går nemlig stærkt med at brede de hurtige fiber-forbindelser ud. På et år er antallet vokset med 130.647, hvilket svarer til 7,7 procent flere.

Fibernet – det lyseblå område- vokser stærkt og har nu overhalet antallet af kabel-tv forbindelser: (Infografik: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Det totale antal af danskere med en bredbånds-forbindelse er dog ikke steget. I samme periode faldt udbredelsen af kobber-forbindelser (xDSL) nemlig med 111.344 abonnementer.

Det fremgår af den nye telestatistik, som den statslige Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SFDI) netop har offentliggjort.

Statistikken afslører også, at danskeren i gennemsnit har en data-hastighed på 250 Mbit i sekundet. Det er betydeligt hurtigere end for bare et par år siden.

Ikke mærkeligt, at udbredelsen af video-streaming følger med i samme takt og placerer Danmark med helt fremme i verden.

Selvom vi bruger mobiltelefonen mere og mere, er vores dataforbru pr. måned stadig 24 gange lavere end via fiberkabel. på (Foto: Eddy Billard / Unsplash)

Ifølge det svenske analysefirma Mediavision betaler danskerne i dag til over fire millioner video streaming abonnementer. Det er en halv million flere end for et år siden.

Hvis disse tal holder, oplever vi slet ikke den nedgang i forbruget af f.eks. Netflix, som sendte verdens største video-streaming-platform ud i en krise for nogle måneder siden.

Tværtimod lægger danskerne sig nu i spidsen i Skandinavien, når det gælder streaming – og dermed også med i toppen internationalt.

Således har to af tre danske husholdninger – 66 procent – abonnement på mindst én streaming tjeneste.

I de seneste par år er danskernes gennemsnitlige internet hastighed eksploderet takket være udrulning af fibernet. (Illustration: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)

Den største fremgang har HBO Max, mens de største udbydere er Netflix, TV2 Play og Viaplay, fortæller Mediavision.

Streaming, det smarte hjem og alle de andre ting, vi foretager os online, har selvfølgelig også betydet, at danskernes data-forbrug er eksploderet i de senere år.

I første halvår 2022 brugte danskerne 6,1 TB data – en terabyte er lig med 1.024 Gigabyte). Det er en stigning fra 5,7 TB for et år siden.

Dermed holder danskerne deres stignings-takt på 32,7 og 33,8 procent i data-forbruget, som især afspejler sig i mobilnettene.

To af tre danske husholdninger streamer i dag deres film og tv-serier. I alt har danskerne over fire millioner abonnementer på streaming tjenester. (Foto: Frank Reppold / Pixabay)

De store teleselskaber har da også rygende travlt med at udbygge deres nye 5G netværk. De giver ikke kun et meget højere overførsels-hastighed. De kommer også med en større kapacitet, så de kan håndtere flere data end de gamle 3G og 4G netværk.

Trods fremmarchen i mobilnettene, fordi vi bruger smartphones så meget til musik, online indkøb, streaming osv, står de faste internet-forbindelser fortsat for størstedelen af den danske datatrafik.

Mobilbrugeren har i gennemsnit et dataforbrug på 17,2 GB om måneden. Til sammenligning lå data-trafikken pr. abonnent på 424 GB pr. måned. Det er næsten 24 gange flere data i fiberet som på mobilen….

Datatrafikken i fastnettet som f.eks. via fiber er stadig 24 gange større end på mobiltelefoner. (Infografik: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første SUV på cykelstien